Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En halv million pærer i brug: Salling tænder julelysene i dag

Af Michael Qureshi

Der bliver godt gang i området omkring varehuset Salling i Aalborg i dag.

Her tændes deres gigantiske julebelysning, som fik debut sidste år. Der er omkring 500.000 pærer i belysningen, der får det til at se ud som om, at Salling er pakket ind som en enorm julegave.

Som altid markeres julelys-tændingen, og i år er absolut ingen undtagelse. De har nemlig fået Rasmus Walter og Shaka Loveless til at komme forbi og give en intim-koncert foran Salling for at markere denne specielle anledning. Det hele løber af stablen klokken 17.00.



Det bliver Karin Salling, der får æren af at tælle ned og tænde for belysningen, der er fordelt på 25.000 lyskæder.

Sidste år valfartede flere tusinder ind til byen for at se den helt vilde julebelysning blive tændt for første gang, og man forventer, at der igen kommer rigtig mange til den hyggelige begivenhed.

Salling fortæller, at der efterfølgende er en masse aktiviteter inden i det store varehus.

Klokken 19.00 sker præcis det samme i Salling i Aarhus i øvrigt, så man må håbe for arrangementet, at der ikke er alt for meget trafik sydpå ved 18-tiden.

Fik du læst?

Chokoladebollerne er legendariske: Nu flytter Slotsbageren snart

Aalborg bager
Foto: Facebook-gruppen Har Slotsbageren åbent i dag

Del artikel

Andre læser også