En gyseroplevelse: IKEA i Aalborg forvandles til horror-labyrint

Halloween vokser hvert år, og traditionen bliver mere og mere udbredt blandt både børnefamilier, unge og gamle.
Og nu har IKEA også meldt sig ind i fejringen.
I weekenden, den 31/10-2/11, bliver IKEA omdannet til et vaskeægte horror house.
Hele weekenden vil der være tilbud og aktiviteter for alle aldre, men søndag bliver det rigtigt uhyggeligt.
Omdanner varehuset til horrorlabyrint
Søndag bliver vareudleveringen omdannet til en uhyggelig scene fra en gyser, når horror-eksperter fra Dystopia Entertainment pynter op.
I samarbejde med IKEA, skaber de en interaktiv horrorlabyrint med skuespillere, lys, lyd og kulisser. Altsammen sætter scenen for gyseroplevelsen, som udspiller sig i “et forladt IKEA-hjem, isoleret i en dunkel svensk skov”.
“Hvad mon har skræmt familien væk?” kan man spørge sig selv, inden man går ind.
Skræmmende bliver det – og derfor skal man være 10 år for at deltage.
Horrorlabyrinten åbner sådan:
Kl. 14.00–16.00 for børn mellem 10–13 år
Kl. 16.30–18.00 for børn fra 14 år og opefter
Eventet foregår i Vareudleveringen, er gratis og kræver ikke tilmelding. Deltagere sendes afsted i grupper á maks. 4 personer med 2 minutters mellemrum – så det er først til mølle.
Udover horror-labyrinten, vil der også være aktiviteter for resten af familien – hele weekenden:
Aktiviteter i resten af weekenden – for børn og voksne i alle aldre:
31/10 – 2/11 k kl. 10-19: Konkurrence: Følebokse – kom og mærk hvad der gemmer sig i kasserne og vind – hvis du tør!
31/10 – 2/11 k kl. 10-19: Skattejagt: Gå på skattejagt og find alle bogstaverne, så du finder frem til det uhyggelige ord.
1/11 kl. 12-15:30: Ansigtsmaling: Kom og bliv forvandlet til et uhyggeligt skelet, monster eller noget helt andet!
1/11 – 2/11 kl. 12-14: Uhyggelige smagsprøver: Smag på uhyggelige halloweendrinks fra Svensk Madmarked.
1/11 – 2/11 kl. 10-18:45: Småland holder åbent: Her kan “modige børn” kreere halloweentegninger
1/11 – 2/11 fra kl. 12:00-så længe lager haves: Vi serverer gratis giftkage og kaffe til modige gæster, der besøger varehuset
31/10 – 2/11 k kl. 10-19:* VILDT uhyggelige gode IKEA Family medlemstilbud i hele varehuset. Herunder b.la. -15% på sengetøj til både børn og voksne, -15% på alle dyner, -15% på alle sengestel, -15% på TV-borde (gælder ikke BESTÅ-serien), -15% på badeværelsesmøbler (inkl. vaske, bordplader og blandingsbatterier), -15% på gryder, -15% på håndklæder og mange flere…..
Læs også: Efter stor mystik: Brætspilscafé er tilbage