Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En gammel sport vender retur: Derfor er bordtennis den ideelle sportsgren for alle aldre

Af Redaktionen

I dag findes der et utal af forskellige sportsgrene på verdensplan, og med tiden vil nogle af disse sportsgrene blive mere populære end andre. F

oruden de klassiske sportsgrene som håndbold og fodbold finder vi også mere nicheprægede sportsgrene, hvoraf bordtennis er en ældre sportsgren, der er ved at gøre comeback i sportens verden.

I denne artikel fortæller vi dig meget mere om, hvorfor bordtennis er en god sportsgren at vælge for dig, der gerne vil prøve kræfter med noget nyt og udfordrende, hvor du samtidig får det gode fællesskab. For der er nemlig mange gode fordele ved bordtennis.

Kræver simpelt udstyr

Sportsgrene kan sommetider være en dyr affære. Foruden kontingent i en sportsklub skal du også sørge for at erhverve dig forskellige former for udstyr. Alt dette udstyr kan gå hen og koste dig mange penge, men dette er ikke tilfældet med bordtennis. Det eneste bordtennisudstyr du har brug i bordtennis, er et bordtennisbat, bordtennisbolde og et bordtennisbord, der ofte bliver stillet til rådighed af den klub, du vælger at spille i.

Og når det kommer til en klub, hvor du kan spille, finder du forskellige muligheder alt efter din alder og dit niveau. I de senere år er bordtennis blevet hædret for at være en sportsgren, hvor alle kan være med. Det har resulteret i, at flere ældre over 60 år er begyndt at spille bordtennis i en klub. Klubmiljøet er med til at skabe en social omgangskreds, der er essentiel, hvis du ønsker at prøve kræfter med bordtennis på klubniveau.

Find det rigtige bordtennisbat

Når det kommer til det rigtige udstyr, kræver det som udgangspunkt kun et godt bat. Når du skal vælge dit bordtennisbat, skal du tage højde for særligt to faktorer.

Først og fremmest skal dit nye bordtennisbat give dig en god kontrol samt moderat skrue og fart, hvis du aldrig har spillet bordtennis på klubniveau eller har dyrket sporten i op til tre år på klubniveau. Er du derimod øvet, skal du sørge for at alliere dig med en ekspert inden for området, der kan hjælpe dig med at finde frem til det bedste bat for dig.

Derudover er din alder også afgørende for dit valg af bordtennisbat. Til børn er det nødvendigt med et mindre skaft på battet, der både giver et bedre greb og gør battet en smule lettere.

Derfor skal du afprøve bordtennis på klubniveau

Mange danskere kender bordtennis som en bedrift, der bliver nydt godt af i frokostpauser eller efter fredagens øl. Men faktisk er bordtennis det helt ideelle valg, hvis du ønsker at starte til en ny sportsgren, hvor det sociale er sat i højsædet. Du får nemlig et ægte klubmiljø, når du vælger at spille på klubniveau.

Bordtennis er samtidig en sportsgren, der handler om teknik, reaktionsevne og fart. Du kan skåne kroppen for hårde vrid, og du kan skåne knæ og ryg under træning. Dermed er det en skånsom sportsgren, der koster dig få penge at komme i gang med, og som giver dig mulighed for at få helt unikke bekendtskaber.

 

Del artikel

Andre læser også