En fynbos værste mareridt: Her kan du få brunsviger med softice
Sommervejret imponerer ikke just i øjeblikket, og byens isbutikker må derfor tænke kreativt for fortsat at lokke folk ind.
Det er jo heldigvis spidskompetencen hos Guf & Kugler, der i dag tilhører Jeppe Korsholm.
Derfor har han valgt at trække en gammel kending ind igen.

“Nu når vejret har tænkt sig at udfordre min tålmodighed på denne måde, så må vi jo finde på noget imens,” siger han med et grin til MigogAalborg.
Der er selvfølgelig tale om sidste års kæmpehit “brunner med softice”, der får et comeback.

Læs også: Overraskende billigt: Café Lolipop imponerer på åbningsdag Der bor en bager … i Nørager
Det er Nørager Bageri i… Ja, Nørager… der er den stolte leverandør af mini-brunneren til Guf & Kugler, der selvfølgelig er lavet helt fra bunden.
På toppen af kagen kan du i år vælge enten softice eller en valgfri kugle.

Selve brunsvigeren bliver serveret lun, og det famøse sukkerfyld flyder derfor ud – præcis som det skal.
Jeppe Korsholm fortæller, at man regner med at servere den lille brunsviger til og med næste weekend.