Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

En bragende succes: 84.384 besøgte Jul i Zoo

Af Stine Kjølby Christensen

I Aalborg Zoo er man overordentlig godt tilfreds med året, der er gået.

Ikke færre end 459.306 gæster har besøgt haven i 2019, det næsthøjeste antal nogensinde.

Dermed er den nordjyske zoo igen det mest velbesøgte zoologiske anlæg udenfor København.

Det er Jul i Zoo, der har været en helt afgørende årsag til det gode resultat.

En bragende succes: 84.384 besøgte Jul i Zoo

Lysfesten blandt de vilde dyr blev et kæmpe tilløbsstykke, der ikke kun tiltrak nordjyder, men faktisk besøgende fra hele landet, der ville opleve den særlige julestemning i Aalborg Zoo.

“Jul i Zoo er blevet helt overvældende positivt modtaget af vores gæster, og vi tror på, at vi har skabt begyndelsen på en ny, stor juletradition i Aalborg.

Med Jul i Zoo føjer vi en ny dimension til haven og understreger, at vi er en helårsåben attraktion, hvor gæsterne kan få nye og anderledes oplevelser hele året rundt,” siger Henrik Vesterskov Johansen, direktør i Aalborg Zoo.

Hele 84.384 nåede at besøge Jul i Zoo. 

Populære fortidskæmper vender tilbage

Det er dog ikke kun julelys, der har trukket gæster til Aalborg Zoo i 2019.

Henover foråret og sommeren har der været stor interesse for den nye dinosaurudstilling, som har både frydet og forfærdet især de yngste gæster i haven.

Fortidskæmperne vender tilbage i påsken 2020 i en endnu større udstilling, når blandt andet en kæmpemæssig brontosaurus og den havlevende mosasaurus føjes til samlingen.

En bragende succes: 84.384 besøgte Jul i Zoo
Foto: Aalborg Zoo

Og gæster i Aalborg Zoo kan glæde sig til flere nyheder i 2020, hvor nye anlæg ved både savannen og den sydamerikanske pampas vil bringe publikum endnu tættere på dyrene og i øjenhøjde med girafferne.

Jul i Zoo vender naturligvis også tilbage i 2020.

“Selvom julen kun lige er slut, så tænker vi allerede på, hvordan vi skal fejre den igen år. Vi har fået en masse erfaringer og nye idéer fra det første år, som gør, at vi kan lave Jul i Zoo endnu bedre og smukkere næste gang,” siger Henrik Vesterskov Johansen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.