Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En af Danmarks største sager: Stort foredrag om Ubådssagen kommer til Aalborg

Af Michael Qureshi
De to hovedpersoner i efterforskningen kommer til Aalborg
De to hovedpersoner i efterforskningen kommer til Aalborg

To personer sejlede ud, men kun én kom tilbage.

Det var fakta, da Jens Møller Jensen stod over for drabssagen, som skulle vise sig at blive en af karrierens største.

Nu kan publikum komme helt tæt på det unikke makkerpar fra ubådssagen, tidligere drabschef Jens Møller Jensen og anklager Jakob Buch-Jepsen.

De lægger vejen forbi Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC) 8. februar 2023 med foredraget ’Fra anholdelse til dom’, hvor de fortæller om deres store arbejde med drabssagen.

Kæmpe efterforskning bag

Efterforskningen af den opsigtsvækkende ubådssag krævede hårdt arbejde i de mange måneder, som det tog at undersøge forholdene omkring sagen til lands, til vands og i luften.

Det krævede en god portion kreativ tænkning og store beslutninger at komme til bunds i den komplicerede sag.

Det var også en af de største seersucceser på TV2, da man viste serien “Efterforskningen”

Foredraget ’Fra anholdelse til dom’ indvier publikum i det unikke samarbejde mellem drabschef og anklager, alle de personlige følelser, der opstod undervejs, det alsidige teamwork og de store beslutninger, som i sidste ende medførte, at sagen blev opklaret.

Den grufulde ubådssag vakte stor opmærksomhed i både ind- og udland, og presse fra hele verden kom til København for at følge med i retssagen.

Mange skiftende forklaringer

Igennem retssagen måtte både pressefolk og daværende anklager lægge øre til de mange skiftende historier og nye forklaringer, som Peter Madsen kom med under retssagen.

Den tiltalte endte med at blive idømt livstid for drabet i ubåden, og retfærdigheden skete fyldest til sidst.

Jens Møller Jensen har 37 års erfaring fra dansk politi, hvor han har arbejdet med alt lige fra drabssager og røverier til terror og seksualkrænkelser.

Jakob Buch-Jepsen er især kendt for sit arbejde som specialanklager ved anklagemyndigheden hos Københavns politi, men den dag i dag arbejder han primært som forsvarsadvokat i eget advokatfirma.

Fortæller i detaljer om samarbejdet

De to garvede mænd havde under opklaringen af den forfærdelige ubådssag et helt unikt samarbejde, hvilket var nødvendigt i opklaringsarbejdet.

Sammen har de to hjulpet filmselskabet Miso Film med udarbejdelsen af fiktionsserien ’Efterforskningen’, som handler om netop ubådssagen.

Den afdøde kvindes pårørende har givet Jens Møller Jensen og Jakob Buch-Jepsen deres fulde accept og støtte til, at de formidler og fortæller om myndighedernes enorme arbejde i sagen.

Hvad: Fra Anholdelse til Dom foredrag
Hvor: AKKC
Hvornår: 8. februar 2023
Billetinfo her

Del artikel

Andre læser også