Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

En æra slutter: Rasmus Würtz og Kasper Risgård hyldes på stadion

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: AaB
Foto: AaB

Det er to af de absolut største spillere gennem tiden, der inden længe stopper deres karriere i AaB.

Kasper Risgård og Rasmus Würtz har tilsammen spillet over 800 officielle kampe for Hele Nordjyllands Hold, og derfor skal de naturligvis hyldes på behørig vis på søndag d. 5 maj kl. 12.00, når AaB tager imod AGF på Aalborg Portland Park.

Det kan nemlig vise sig at være den sidste hjemmekamp i sæsonen, hvis AaB taber over to kampe mod AGF.

36-årige Kasper Risgård har vundet to danske mesterskaber og en pokaltitel med AaB, hvor han i flere år er blevet hyldet af supporterne for ”at score, når han vil”.

Det gjorde han således også i gårsdagens 1-1 kamp mod Hobro, hvor en følelsesladet Kasper Risgård kunne runde et skarpt hjørne med hele 50 mål i AaB-trøjen.

Rasmus Würtz er manden i dansk fodbold med flest Superligakampe nogensinde, men her stopper rekorderne ikke. Han er nemlig også manden med flest gule korte med over 100 af slagsen.

Der siges farvel til flere spillere

Umiddelbart efter slutfløjtet for kampen, vil der på grønsværen således blive sagt farvel til Rasmus Würtz, Kasper Risgård, Kasper Pedersen, Michael Lansing og Philipp Ochs, der ikke fortsætter i AaB efter denne sæson. 

Efter afskeden på grønsværen inviterer Rasmus Würtz og Kasper Risgård alle interesserede til afskedsseance i Stadionhal 2.

Her vil det være muligt at hilse på dem, købe billige øl/vand og se et live-interview med de to klublegender.

I anledning af at Rasmus Würtz og Kasper Risgård begge takker af samtidig, har AaB lagt deres trøjenumre sammen og gjort det til prisen på henholdsvis en fadøl og en Rasmus Wurst.

Derfor kan du købe enten en fadøl eller en Rasmus Wurst for kun 29 kr. denne søndag. Derudover er der også tilbud på sodavand, der koster 20 kr. 

Rasmus Würtz og Kasper Risgård giver desuden alle sæsonkortholdere mulighed for gratis at tage en ven med til kampen mod AGF. Det kan du læse mere om her.

Måske mulighed for endnu en kamp

Der er stadig en realistisk chance for, at Würtz, Risgård og AaB får endnu en hjemmekamp. Det sker, hvis AaB slår AGF over de to kampe.

Så skal AaB nemlig møde vinderen af kampen mellem Randers og AC Horsens/SønderjyskE – igen over to kampe ude og hjemme.

Skulle AaB også vinde den duel, venter en knald/fald kamp om Europa-kvalifikation, som dog spilles på udebane.

Del artikel

Andre læser også