Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Slår store navne: Ny Aalborg-restaurant vinder flot pris

Af Michael Qureshi
Foto: Eye of Creation
Foto: Eye of Creation

Det er godt og vel et års tid siden, at Restaurant Emil slog dørene op i de gamle Textur-lokaler på Vesterbro.

Siden har de dygtige folk i restauranten formået at etablere sig blandt Nordjyllands bedste fisk- og skaldyrs restauranter.

Her til aften landede man så den foreløbige største anerkendelse med prisen som Årets Fisk & Skaldyr Restaurant i hele Danmark.

De andre nominerede i kategorien er nogle ganske store navne med base i København, så det siger lidt om hæderen til den forholdsvis nye Aalborg-restaurant.

Øvrige nominerede var The Pescetarian, June og Fishmarket som alle ligger i København. Derudover var ND 122 på Møn også nomineret.

Det er Den Danske Spiseguide, som uddeler prisen til deres store gallaevent søndag aften.

Faktisk er vi her på MigogAalborg så heldige, at Restaurant Emil også er med i Aalborg Eat Out, hvor man kan få en lækker 3 retters menu til 299 kr. på den nykårede restaurant.

Det kan du læse mere om lige herunder.

Galla-event i Aalborg

Det er faktisk også ret lokalt i Aalborg-regi, at netop Restaurant Emil vinder den flotte pris.

Det er nemlig på Mortens Kro, at Den Danske Spiseguide holder galla-event for toppen af landets restauranter.

Emil Thaarup, der har erfaring fra en lang række Michelin-restauranter i København, står bag den ambitiøs fiskerestaurant på Vesterbro med det simple navn: Restaurant Emil. 

Menuen byder på det bedste af det bedste fra fisk- og skaldyrsverdenen fra havene omkring Danmark.

“Jeg går efter en rolig og uformel atmosfære i restauranten, men hvor niveauet på tallerknen er højt.

Vi kommer til at lege med tingene i køkkenet, og kommer ikke til at have en fast stil. Jeg vil bruge metoder og teknikker fra både det nordiske, franske og asiatiske køkken,” har han tidligere fortalt til MigogAalborg.

Kvaliteten på råvarerne er blandt andet sikret takket være Emils far.

“Han er fiskeeksportør i Strandby og udvælger derfra de bedste fisk fra auktionen hver morgen.

Og så er det sæsonen, tilgængeligheden og kvaliteten på de enkelte råvarer, der afgør, hvad vi serverer den aften,” forklarede han.

Der er altså ikke noget fast menukort, men retningen for aftenen er dog (nogenlunde) sat.

Vi ønsker stort tillykke til Aalborg-restauranten.

Del artikel