Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting…

Af Emil Kjær Jørgensen

Aalborg har udviklet sig til et sandt mekka for madelskere.

Nye spisesteder skyder op som aldrig før, og udvalget på restauranterne er ofte stort. Der findes dog stadig nogle legendariske spisesteder, som er kendte for én ting, der gør dem elskede i Aalborg og omegn.

Her på redaktionen har vi plukket de allerbedste ud.

Har vi glemt nogen? Så skriv dit forslag i kommentarsporet på Facebook.

Slotsbageren: Chokoladeboller

Har man sagt Slotsbageren, har man også sagt chokoladeboller – de fantastiske, luftige chokoladeboller er allerbedst, når de lige er kommet ud af ovnen, men du skal være hurtig, da de er ofte udsolgt på få minutter.

Bollerne er blevet så populære, at Slotsbageren har skiftet til større lokaler på Boulevarden 5. Navnet er det samme, og kvaliteten er stadig helt i top.

Aalborg bager

Jin Shing: Burgerdressing

Advarsel: Dressingen på Jin Shing er stærk vanedannende. En hemmelig opskrift, der er gået i arv gennem generationer, og som flere folk forgæves har forsøgt at kopiere.

Dressingen er så populær, at den sælges i flere supermarkeder rundt omkring i Aalborg.

Fik du læst historien om den legendariske grillbar? Ellers kan du læse den her.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

Sams Barbeque: 40D

Man er ikke rigtig aalborgenser, før man har smagt en 40D på Sams Barbeque – så enkelt kan det siges. Kombinationen af brød, kebab, salat, pomfritter, creme fraiche dressing og ikke mindst den mytiske røde dressing er ikke til at stå for.

Som noget forholdsvis nyt kan du også nyde en 40D, når sulten melder sig efter en nat i byen – læs om det og få historien bag 40D lige her.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

Vestre Baadelaug: Bøfsandwich

Tidligere vinder af Danmarks bedste bøfsandwich og en favorit blandt mange sultne nordjyder. Alt er hjemmelavet i den berømte bøfsandwich – fra den tykke sovs til de friterede løg.

Den skal opleves, men husk den store appetit!

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

Natalie og Elikas: Pizzaslice

I den ene ende af Jomfru Ane Gade er det ikke kun duften af alkohol, der breder sig, når natten skrider frem.

Der også en fantastisk duft af friskbagte pizzaer fra de to legendariske pizzarier, Elikas og Natalie.

Nyd et billigt (og stort!) pizzaslice for næsten ingen penge. Og i Aalborg skal de fleste selvfølgelig have creme fraiche dressingen ovenpå!

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

China Box

De laver kun én ting, men det laver de til gengæld også til perfektion.

Der er ofte kø for at komme frem til disken i det kun 4 kvadratmeter store lokale i Bispensgade. Når det bliver din tur, har du ikke fortrudt ventetiden: En china box, som du ikke får bedre i Aalborg.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...
Køen er lang, men betjeningen er altid hurtig ved China Box

Pita Mix: Hvidløgsmayo

Din ånde afslører, hvis du har været forbi Pita Mix i Reberbansgade. Hvidløgsmayoen er så populær, at du kan købe den separat, så du altid har friske forsyninger i køleskabet.

Den fungerer fremragende til deres saftige grillkylling.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

Nanking: Forårsruller

Stedet er to år i træk kåret til Aalborgs bedste Take Away af Just Eats brugere. Den ære kan de i høj grad tilegne deres kendte forårsruller, som er helt fabelagtige.

Nanking Aalborg

Pølsevognen på Nytorv: Dims

I 2021 fik pølseboden på Nytorv sig en ny placering, da den blev rykket cirka 30 meter længere mod syd, og samtidig en ny ejer i Morten Nielsen.

Heldigvis valgte han at videreføre den legendariske dims, som består af et pølsebrød med en skive ribbenssteg, en klat rødkål og syltede agurker – toppet med cremefraichedressing.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...

Café Klostertorvet: Tallerknen fuld

Gennem generationer har især teenagere brugt deres frokostpauser på at smutte forbi Café Klostertorvet, og her der det særligt én ret, der er blevet bestilt igen og igen.

Tallerknen fuld er, ja, en tallerken fuld af pandekage med oksekød, salsa, creme fraiche, jalapeños, nachos, guacamole og let salat. Et ret solidt måltid, hvis du spørger os.

Elsket i Aalborg: De er kendte i byen for lige præcis denne ting...
Foto: Café Klostertorvet

Del artikel

Andre læser også