Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Kom og sig farvel: Elsket skole inviterer indenfor en allersidste gang

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Byplanvejens Skole
Foto: Byplanvejens Skole

Der var store protester fra lærere, forældre, elever og såmænd tidligere elever, da Aalborg Kommunes byråd foreslog at lukke Byplanvejens Skole og Tornhøjskolen.

Ikke desto mindre gik de videre med planen, og den 19. juni 2023 stemte et flertal i byrådet lukningerne igennem.

Idéen er, at Byplanvejens Skole og Seminarieskolen samles til én ny skole med nyt navn i Seminarieskolens lokaler.

Dette sker allerede i det nye skoleår efter sommerferien 2024, og det betyder, at Byplanvejens Skole, som vi kender den, lukker permanent denne sommer.

For at mindes skolen, der har eksisteret siden slutningen af 1960erne, inviterer de tidligere elever, forældre og ansatte til et allersidste “åben skole” arrangement torsdag den 30. maj fra kl. 16.00-18.00.

“I forbindelse med skolens lukning i sommeren 2024 åbner vi dørene for tidligere forældre, elever og ansatte til et sidste gensyn med Byplanvejens Skole torsdag den 30. maj kl. 16.00 -18.00,” skriver de selv på Facebook.

Hvis du selv er tidligere elev og kunne tænke dig at sige et sidste, nostalgisk farvel, skal du tilmelde dig via dette link, så skolen ved hvor meget kaffe der skal brygges.

Del artikel

Andre læser også