Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elkjær, Gravesen og Laudrup: Legender kommer til Aalborg med vilde historier

Af Michael Qureshi

Der er masser af røverhistorier fra landsholdet og de helt store klubber i international fodbold i vente.

Nu får vi helt eksklusivt indblik i topfodbold, når tre af landsholdets største legender er på scenen med et helt nyt talkshow, hvor Flemming Toft er vært.

Han tager Preben Elkjær, Brian Laudrup, Thomas Gravesen, Sepp Piontek og landsholdets massør gennem 37 år, Allan Poulsen, med på scenen til et par timer fyldt med sjove og vilde historier om de største navne.

Det sker i Musikkens Hus 3. maj 2021 i Aalborg.

Læs også: Aalborgs største restaurant-festival er i gang: Tre retter for 225 kr. på byens bedste restauranter

Fra Danish Dynamite til EM-hjemmebane i 2021

Historien om det danske fodboldlandshold er også historien om en fantastisk udvikling fra de glade amatørdage i 1970’erne, over Danish Dynamite under Sepp Piontek, det vanvittige Europamesterskab i 1992 og tre slutrunder efter årtusindskiftet frem til den succesfulde kvalifikation til EM-slutrunden i København, som skal spilles på hjemmebane i sommeren 2021.

Mød tre af de største stjerner fra tre landsholdsgenerationer, træneren, der revolutionerede fodboldlandsholdet og massøren, der har været med hele vejen.

Elkjær, Gravesen og Laudrup: Legender kommer til Aalborg med vilde historier

Røverhistorier, du aldrig har hørt før

Vi hylder de store øjeblikke, kampene og sejrene, der gav gåsehud, og målene, redningerne, afbrænderne, der sidder printet ind i danskerne hukommelse.

Samtidig vil hovedpersonerne åbne deres personlige landsholdsskattekammer og tage publikum med behind the scenes i omklædningsrummet og i træningslejrene samt dele ud af anekdoter og røverhistorier, som aldrig har været fortalt.

Glæd dig til en hyldestaften i rødt og hvidt.

Hvad: Legendernes Aften i Aalborg
Hvor: Musikkens Hus
Hvornår: 3. maj 2021
Billetter her

Del artikel

Andre læser også