Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aalborg Zoo afslører: Det skal der være i elefantanlægget

Af Stine Kjølby Christensen

Det har indtil nu været holdt tæt ind til kroppen, hvad der skulle ske i Aalborg Zoos tidligere elefantanlæg.

På sociale medier har flere gættet på, at et helt nyt dyr kunne være på vej, nu hvor elefanterne ikke længere er en del af haven. Men sådan bliver det ikke.

Det oplyser Aalborg Zoo nu til TV 2 Nord.

Det skal der ske i anlægget

Allerede tilbage i juni besøgte MigogAalborg Aalborg Zoo, hvor zoologerne dengang gjorde det klart, at mulighederne for at indsætte en helt ny dyreart var begrænsede.

Nutidens krav til dyrevelfærd og plads betyder, at mange arter kræver markant større arealer, end det tidligere elefantanlæg kan tilbyde.

I stedet har zooen valgt at gentænke brugen af området.

Det tidligere elefantanlæg bliver nu en del af det kommende løveanlæg, som skal fremtidssikre forholdene for havens store rovdyr og give løverne mere plads og bedre rammer.

Nye bure til flere arter

Samtidig betyder ændringen, at også tigrene får glæde af omrokeringen.

Det nuværende løveanlæg bliver nemlig inddraget og overdraget til tigrene, som dermed får forbedrede pladsforhold og bedre muligheder end hidtil.

På den måde får Aalborg Zoo løftet forholdene for flere dyr på én gang, uden at der skal indføres nye arter i haven.

I øjeblikket er Aalborg Zoo lukket for publikum, da der arbejdes med separering af kloaksystemet.

Samtidig bliver der gennemført en række mindre renoveringer rundt omkring i haven, mens der alligevel er lukket ned.

Efter planen forventer Aalborg Zoo at slå dørene op igen til påske.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.