Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Elbjørn får kæmpe comeback: Nye ejere har store planer

Af Emil Kjær Jørgensen

Fra 1954-1996 var M/S Elbjørn en del af den danske isbrydertjeneste, men siden 2004 har skibet ligget til kaj i Aalborg havn, hvor det har fungeret som restaurantskib.

Restauranten blev hurtigt meget populær på grund af blandingen af historie, charme og ikke mindst den gode mad.

Men i maj blev restaurantskibet sat til salg på markedet, og for ganske nylig har båden så fået en ny ejer, som har store planer for skibet.

Masser af planer

Skibet er nærmest blev en fast den af havnens identitet, og det kan være svært at forestille sig et Aalborg uden det ikoniske skib. 

I det nye år får båden endnu engang nyt liv, når Restaurant Den Gamle Frue MS Elbjørn byder indenfor på den majestætiske båd.

Den nye ejer Martin bor til dagligt i Viborg, men da han hørte om det spændende projekt i Aalborg Havn, var han solgt fra start.

Han har hyret en restaurantchef fra Aarhus til at stå for den daglige drift, mens det bliver kokken Michael, der skal stå for skibskøkkenet og den gastronomiske linje på stedet.

“Vi skal have Elbjørn tilbage til sin storhedstid. Vi kan virkelig mærke, at mange nordjyder har et helt specielt forhold til det her skib, og det forpligter selvfølgelig,” fortæller Michael.

Elbjørn får kæmpe comeback: Nye ejere har store planer

Autentisk mad og maritim stemning

Da vi mandag formiddag besøgte det ikoniske skib, var de i fuld gang med at restaurere og klargøre skibet, så det kan stå klart til de mange sultne gæster.

Restauranten skal efter planen stå klar 1. februar og gæsterne kan se frem til lidt af hvert.

Michael er uddannet slagter, men har i sin tid også været matros på et skib.

“Min første udmønstring var faktisk her i Aalborg, og jeg har været skibskok i 3,5 år. Man kan vel sige jeg vender tilbage til rødderne her på Elbjørn.”

“Det bliver autentisk mad med et europæisk snit. Vi skal jo ikke ind og konkurrere med steder som Mortens Kro, men vi vil være førende på gode, danske råvarer og en hyggelig stemning.” fortæller Michael og uddyber:

“Alt bliver lavet fra bunden – lige fra brødet til kødet, som vi ryger og salter selv. Og så er vi faktisk også i gang med at etablere en urtehave her på skibet.”

Elbjørn får kæmpe comeback: Nye ejere har store planer

Derudover vil Martin og Michael selvfølgelig sørge for, at den maritime stemning også kommer til at skinne igennem på det helt nye Elbjørn.

Aalborgenserne kan også se frem til en fast tradition, som vi tror, bliver et sikkert hit.

Hver onsdag er der stor buffet med tre slags stegt flæsk; en letsaltet, en røget og en paneret – alt sammen saltet og røget på skibet.

Hertil serveres der naturligvis hjemmesyltede rødbeder, kartofler og persillesovs.

Hvis man er nysgerrig på projektet inviterer Den Gamle Frue MS Elbjørn til gratis gløgg, æbleskiver og øl fra Thisted Bryghus på fredag fra 12-17.

Se mere her:

Del artikel

Andre læser også