Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Ekstraordinært fund: Kom helt tæt på spektakulær opdagelse i weekenden

481262581_1369496727359957_6061001007015170677_n-1
Fotoillustration: Vesthimmerlands Museum

“Det er et ekstraordinært fund.”

Sådan lyder det kort og godt fra Sidsel Wåhlin, museumsinspektør ved Vesthimmerlands Museum, i en pressemeddelese udsendt af Vesthimmerlands Museum.

Årsagen til de store ord finder du en kort køretur fra Aalborg i Stenildgaard nær Aars, hvor man har fundet noget helt unikt.

Sidsel Wåhlin har sammen med udgravningsleder Andreas Bo Nielsen afsløret en bemærkelsesværdig struktur, en såkaldt timber circle, med en diameter på omkring 30 meter. Den består af mindst 45 træstolper placeret cirka 2 meter fra hinanden.

Denne opdagelse er særligt spændende på grund af forbindelsen til lignende anlæg i England (Woodhenge nær Stonehenge) og det kontinentale Europa fra den sene bondestenalder og tidlige bronzealder (2600-1600 f.Kr.).

“Timber circlen giver os værdifuld indsigt i ritualer og sociale strukturer fra sidste del af stenalderen/den tidligste bronzealder. Den er et vidnesbyrd om Danmarks rige arkæologiske arv, og himmerlændingenes tætte forbindelser til andre områder og folk i Europa,” fortæller Sidsel Wåhlin

Andreas Bo Nielsen, udgravningsleder, tilføjer:

“Udgravningen er en omhyggelig proces, og vi er begejstrede over fundet. Vi ser frem til at påbegynde den egentlige udgravning af anlægget. Timber circlen er et vindue til fortiden, der giver os et indblik i vores forfædres ceremonielle og rituelle aktiviteter.”

Du kan se den i weekenden

Timber circlen er placeret i et rituelt landskab, der inkluderer en af de få allerede kendte woodhenges fra Danmark 2 kilometer mod NV, en betydelig gravplads med gravhøje fra den sene yngre stenalder og flere bosættelser fra samme periode.

Denne kontekst forstærker betydningen af opdagelsen og tyder på et komplekst og forbundet rituelt og socialt miljø i området omkring Stenildgaard, Vesthimmerland. Timber cirklen udgraves forud for udstykning af et boligområde i Aars.

Udgravningen af cirklens stolpehuller og andre anlæg vil begynde den 24. februar i år. Vesthimmerlands Museum planlægger at dele flere detaljer om udgravningen og dens fund i de kommende måneder.

Allerede i den kommende weekend er det muligt at blive klogere på det fantastiske fund.

Du kan nemlig besøge udgravningen Stenildgård og høre Sidsel og Andreas fortælle om – og vise – den store kultiske træcirkel fra bondestenalderen ved Stenildgård. 

Rundvisningen er nu på søndag den 2. marts kl. 11. 00 og kl. 12.15.

Der er parkering langs Stenildvadvej – Ikke på Gyvellunden. Pris 100 kr. pr. voksen – børn gratis (museumsforeningens medlemmer 75 kr.), betales med MobilePay eller kontant (lige penge) på stedet. 

“Vi beder offentligheden forstå, at udgravningen er afspærret og færdsel er ikke tilladt uden følge af en af vores arkæologer,” lyder det.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.