Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Billetter revet væk: Biffen arrangerer ekstra Love Actually og gin forestilling

Af Nathalia Hentze Nielsen

For to uger siden kunne vi afsløre, at Biffen i Nordkraft viste juleromancen over dem alle: Love Actually.

Billetterne blev revet væk på ingen tid, og mange måtte slukøret vinke farvel til storskærmsoplevelsen med bl.a. Alan Rickman, Keira Knightley og Hugh Grant.

Men, men…

De kære folk hos Biffen har lyttet til folket, og udover den originale forestilling, der finder sted tirsdag den 21. december, har de nu tilføjet hele to ekstra forestillinger.

Den første er søndag den 19. december kl. 15.30, og den anden er tirsdag den 21. december kl. 18.20 i Sal A (og ikke Sal C som den udsolgte forestilling vises i).

Stadig med gin

Det unikke ved Biffens fremvisning af filmen er ikke kun, at det er en ældre juleklassiker (den er fra 2003, bevares!), men også at du får et glas gin, du kan nyde før, du går ind i salen.

Det er Nordisk Brænderi, der står klar med deres hjemmelavede gin.

Du får ginnen og biografbilletten til kun 105 kroner.

Som vi også skrev i seneste artikel, skal I være hurtigt ude, hvis I ønsker en plads, fordi nu er det nok sidste gang, at Biffen laver ekstra visninger.

Bestil billetter her.

Hvad: Love Actually og gin i Biffen
Hvor: Biffen Art Cinema, Nordkraft
Hvornår: 19. december kl. 15.30, 21. december, kl. 18.20

Del artikel

Andre læser også