Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksperter spår: Kun få ting åbner sandsynligvis op igen efter påske

Af Michael Qureshi

Vi skal holde ud. Vi skal holde i.

I dag er det 1. april, og dermed ser vi potentielt frem til 14 dage mere med nedlukning af det meste af Danmark frem til og med 2. påskedag 13. april.

I mandags åbnede statsminister Mette Frederiksen op for, at hvis Corona-tallene fortsatte med at holde sig på den grønne kurve, så ville man fra regeringens side anbefale en gradvis åbning af Danmark igen.

Så der ER altså lys for enden af tunnelen. Men hvad ser vi frem i efter påske? Kan vi glæde os til at nyde rosé med alle vennerne på Aalborgs spisesteder?

Skal alle børnene i skole på samme tid igen? Kommer vi endelig ud af karantæne-følelsen?

Ældste elever kan komme til eksamen

B.T. har talt med to førende eksperter inden for feltet, og de maner begge til besindighed i forhold til, hvor meget der åbner op efter påske, hvis regeringen løser grebet.

Jan Pravstgaard Christensen, professor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet tror eksempelvis kun på, at skolerne åbner for de ældste elever, der skal til afgangseksamen.

“Man kan gøre det, at man lukker skolen op for de ældste elever, så de kan komme til eksamen, men holder de andre klasser hjemme resten af skoleåret.

Der er ingen grund til at sende en halv million børn i skole i disse tider,” vurderer Jan Pravstgaard Christensen over for B.T.

Kommer først i anden bølge

Søren Riis Paludan, virolog og professor i biomedicin ved Aarhus Universitet, tror eksempelvis heller ikke på, at restauranterne får lov til at åbne igen efter påske.

“Man skal altså ikke tolke det, som om samfundet åbner decideret op.

Det vil være første bølge, og så kan man bagefter i næste bølge kigge på servicelivet med restauranter og kulturinstitutioner, hvor man er samlet mange mennesker,” siger han til B.T.

Begge eksperter har svært ved at tro på, at sommerens festivaler som Roskilde Festival og lokalt her i Nibe Festival får lov til at blive gennemført.

A- og B klasser forskudt

Ifølge en analyse i Politiken, så er det dog ikke udelukket, at børnene kommer i skole igen nogle timer om dagen efter påske.

Således skriver Politiken;

“Den langsomme genåbning efter påske, hvor landets børn måske skal i skole tidsforskudt, så A-klassen har timer om morgenen, og B-klassen har timer om eftermiddagen, skal ske i så langsomt et tempo, at sundhedsvæsenet kan følge med.”

Del artikel

Andre læser også