ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksperter i Google: LAZZAWEB laver stor organisationsændring

Af Redaktionen
Pressefoto
Pressefoto

Det aalborgensiske Google Marketing-bureau LAZZAWEB har fra 1. januar 2023 foretaget en større organisationsændring, der blandt andet indebærer, at stifter og CEO, Patrik Lazzarotto, fremadrettet vil indtage rollen som bestyrelsesformand.

Samtidig overtages direktørstolen af nuværende CSO og partner, Mathias Teis, mens ny COO og CSO også udpeges i forbindelse med de organisatoriske ændringer.

Det skriver LAZZAWEB i en pressemeddelelse.

Yderligere skalering af virksomheden

Efter syv år i spidsen for Google Marketing-bureauet LAZZAWEB træder stifter og CEO Patrik Lazzarotto nu ud af direktionen og indtager i stedet rollen som bestyrelsesformand for virksomheden med hovedsæde i Aalborg.

I stedet overtager nuværende CSO og partner, Mathias Teis, direktørstolen, og han skal således stå i spidsen for den fortsatte drift og en yderligere skalering af virksomheden.

“Jeg stiftede LAZZAWEB i 2015, og de seneste fem år har jeg arbejdet tæt sammen med Mathias Teis, der i 2018 blev medejer. Vi har været på en fantastisk rejse, som jeg er meget stolt af.

Nu er tiden kommet til at skrive det næste kapitel i LAZZAWEBs historie, og derfor har Mathias Teis og jeg i fællesskab arbejdet på LAZZAWEBs fremtidige forretningsstrategi, der skal tage os til det næste niveau,” forklarer Patrik Lazzarotto og uddyber:

“De seneste år har LAZZAWEB fungeret som et afdelingsbaseret bureau under en kompetent ledelse med stærke personaleegenskaber og veldrevne afdelinger. Jeg har fokuseret på at opbygge systemer og en solid organisation, og det er lykkedes rigtig godt.

Derfor skal ændringen også ses som resultat af den professionalisering og modning, selskabet har været igennem de seneste år. Samtidig vil jeg selv indtage en mere strategisk rolle uden for driften, og jeg glæder mig til at støtte den nye ledelse i at tage LAZZAWEB til et endnu højere niveau fra min rolle som bestyrelsesformand.”

Ny velkendt direktør og styrket ledelse

LAZZAWEB er på de sidste tre år vækstet fra 12 fuldtidsansatte til i dag at være et hold bestående af mere end 25 specialister inden for Google Marketing.

Som en del af virksomhedens solide vækst lancerede LAZZAWEB i løbet af 2022 en ny strategi, der betyder, at de i dag har valgt at fokusere udelukkende på Google Marketing-discipliner som Danmarks eneste Google Marketing Powerhouse.

Denne strategi skal fortsat bane vejen i LAZZAWEB med Mathias Teis som ny direktør. Han blev selv en del af LAZZAWEB i 2017 som salgsdirektør med ansvar for at opbygge virksomhedens salgsafdeling, og siden 2018 har han båret titlen som partner og salgsdirektør med det overordnede ansvar for salg, rådgivning, fastholdelse samt skalering af firmaets kunder og ledelse af virksomhedens rådgivningsteam.

Det er således også et velkendt ansigt i organisationen, der fremadrettet skal stå i spidsen for den specialiserede Google Marketing-virksomhed.

“Jeg er selvfølgelig stolt og utrolig beæret over at få denne mulighed. Vi er nået rigtig langt de seneste år, men vores ambitioner stopper ikke her. Derfor skal vi også være velovervejede, modige og modne i vores beslutninger. Den farligste cocktail i et fremadstormende selskab kan være succes, fordi succesen kan blive en sovepude.

Det har vi absolut ingen interesse i, og derfor træffer vi nu nogle velfunderede valg, som skal positionere LAZZAWEB endnu tydeligere som Danmarks stærkeste Google Marketing-bureau.”

Organisationsændringen indebærer desuden en yderligere styrkelse af ledelsen med udpegelse af Jimmi Pedersen som ny COO og Victor Lind som ny CSO, mens Nikolaj Bæk fortsat indtager rollen som CMO.

“Med en styrket ledelse og Patrik Lazzarotto i en ny rolle som bestyrelsesformand tror vi på, at vi nu er gearet til at fortsætte den vækst, vi har været igennem de seneste år. Vi har allerede indtaget en central position i markedet, og den position vil vi cementere yderligere med målet om at blive det foretrukne valg inden for Google Marketing i Danmark,” slutter Mathias Teis.

Del artikel