Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Eksperter er enige: Delfinerne er på vej til Nordjylland

Foto: Steen Petersen
Foto: Steen Petersen

Det føltes som noget af en sensation, da vi i 2018 fik besøg af en delfin i Limfjorden.

Delfinen blev døbt Mogens, og folk stod næsten i kø på Havnefronten for at opleve den underholdende hval – men efter nytår forsvandt han lige så pludseligt, som han var kommet.

Månederne gik, hvor vi spejdede forgæves efter Mogens … og pludselig skete der noget. I foråret ankom en ny delfin i Limfjorden. Og så tilmed ud til at trives.

Eksperter er enige: Delfinerne er på vej til Nordjylland
Foto: Mikkel Jørgensen

Dette har fået mange til at undre sig: Hvorfor er Aalborg lige pludselig blevet en destination, som delfiner – der normalt opholder sig i mere tropiske områder – anser som attraktive?

Klimaforandringer spiller ind

Eksperterne er ikke i tvivl: Det bliver mere og mere normalt, at vi spotter delfiner i de nordjyske farvande.

“At en delfin er kommet på besøg her hos os, er langt fra et ukendt mønster. Det er slet ikke ualmindeligt mere, at delfiner opholder sig i Danmark, og der bliver observeret flere hvert år.

Lige nu er vi dog inde i en periode, hvor de er her hyppigere, end de plejer.

Dette skyldes primært forskellige klimaindikatorer, der gør, at sydligere faunaer bliver forskudt mod nord og dermed giver varmere farvande, der er ideelle for delfinerne,” har Carl Kinze, hvalekspert og tilknyttet Fiskeri- og Søfartsmuseet, samt flere universiteter i Danmark, tidligere udtalt til MigogAalborg.

“Det er selvfølgelig stadig mest normalt, at de opholder sig længere sydpå … men hvis deres sædvanlige føde også har foretaget den samme udbredelse mod nord, så følger de den.”

Eksperter er enige: Delfinerne er på vej til Nordjylland
Foto: Steen Petersen

Du kan læse vores interview med Carl Kinze her

Sociale dyr

TV2 Nord har ligeledes fået en naturjournalist til at kigge på de hyppige besøg fra delfiner – og ifølge ham byder fremtiden ikke kun på midlertidige besøg – men også delfiner, der flytter ind permanent.

Dette skyldes primært klimaforandringerne, der har ført til, at den gennemsnitlige havtemperatur er steget fra 8,8 til 10 grader inden for de sidste 40 år – nok til, at delfinarterne søger hertil.

Søren Skov, der er naturjournalist og naturbogsforfatter, forklarer ligeledes, at grunden til, at delfinerne er så opsøgende i forhold til mennesker, skyldes, at de normalt er sociale og meget intelligente flokdyr.

Det sker dog, at en delfin ender alene og derfor søger menneskeligt selskab. Noget vi især oplevede med delfinen Mogens, der nærmest så ud til at nyde at vise sig frem for publikum.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af MigogAalborg (@migogaalborg)


Spotter man en delfin et sted i Danmark, er man meget velkommen til at rapportere det lige her. På den måde hjælper du eksperterne med at holde styr på hvalerne, deres trivsel og ruter rundt i Danmark.

 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.