Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekspert på Nordsøens Oceanarium: Den Hvide Haj kan komme til Danmark

Af Redaktionen

I midten af november blev der pludselig observeret noget ret atypisk i Aalborg Havn.

En rygfinne stak op af fjorden … og skulle vise sig at tilhøre en helt særlig gæst. Den tilhørte nemlig en ung handelfin, der senere fik navnet Mogens.

MigogAalborg tog siden en snak med en såkaldt hvalekspert, der dengang udtalte, at Mogens’ besøg i de danske farvande sandsynligvis skyldtes forskellige klimaindikatorer, der gør, at sydligere faunaer bliver forskudt mod nord og dermed giver varmere farvande, der er ideelle for delfinerne.

Med det gamle år forsvandt også Mogens. Senere blev der observeret spækhuggere ved Skagens kyst– men nu er der altså igen udsigt til besøg fra de varmere himmelstrøg.

Denne gang dog fra nogle lidt mindre nuttede gæster.

De seneste uger har fiskere nemlig spottet Hvide Hajer ved Englands kyst ved byen Devon.

Ekstra Bladet beskriver, hvordan Hvidhajer er begyndt at komme omkring Storbritannien, og en engelsk forsker vurderer, at flere hajarter vil være drevet mod Storbritannien over de næste 30 år.

Der er blandt andet tale om sorttippet haj, hammerhajer og sandtigerhaj.

Muligt med Den Hvide Haj i dansk farvand

I Nordjylland i kort køreafstand fra Aalborg har vi en af de største maritime attraktioner i Danmark. Nemlig Nordsøens Oceanarium. Her har Ekstra Bladet talt med formidler og dykker Lasse Rosendahl.

Han vurderer, at det er muligt, at når Den Hvide Haj spottes omkring Storbritannien, så kan den også ende i dansk farvand.

“Vi har set flere eksempler på, at en hvidhaj er svømmet fra Sydafrika til Australien og tilbage igen. Så det er ikke umuligt for den at komme til Danmark,” siger dykker og formidler på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals, Lasse Rosendahl, til Ekstra Bladet.

Han understreger dog hurtigt, at der er langt flere ting, man kan frygte end Den Hvide Haj. Hunde dræber eksempelvis på verdensplan flere mennesker på et år end Hvidhajer.

Del artikel

Andre læser også