Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksklusivt interview med Nik & Jay: Vi husker Aalborg for en helt speciel aften

Af Michael Qureshi
Nik&Jay er i Aalborg i weekenden
Nik&Jay er i Aalborg i weekenden

Af Stine Kjølby Christensen

Aalborg er I klar?

Fem år siden er det, at succesduoen Nik & Jay sidst optrådte i Aalborg. Men nu kommer de og giver den fuld skrue.

De lover et helt unikt show, når de går på scenen i Aalborg Kongres & Kultur Center lørdag den 25. marts

Efter en vellykket og fantastisk sommertour på de danske festivalscener har drengene nu valgt at lægge al deres energi i en indendørstour, der byder på mere musik, mere show, mere magi.

Nik & Jay giver efterhånden ikke så mange interview mere. Derfor er vi da lidt beærede over, at de tog sig tid til en snak med migogaalborg.dk – og vi kan allerede afsløre, at de glæder sig til at spille her i byen om 10 dage.

Eksklusivt interview med Nik & Jay: Vi husker Aalborg for en helt speciel aften

Aalborg på godt og ondt

Det er fem år siden, at Nik & Jay sidst stod alene på scenen i Aalborg, men de har bestemt ikke glemt byen og de mange oplevelser de har herfra.

Jay, som går under det borgerlige navn Jannik Thomsen, beskriver Aalborg som et sted, hvor man ”ikke altid ved hvilken cocktail man skyller ned”.

”Ålleren… Jeg tænker, at det er et ret specielt sted på både godt og ondt. Vi har både haft gode og growdy oplevelser i Aalborg, men vi er altid kommet helskindede derfra. Man ved aldrig rigtigt, hvad der venter i Aalborg, men det ser vi som en god ting. Man bliver altid overrasket!”

Men Aalborg har en helt særlig plads i drengenes hjerter.

Selvom det er næsten 15 år siden, at duoen for alvor slog igennem med megahittet ”Nik & Jay”, så husker de stadig den sene aften i Aalborg, hvor de fik lov at fyre den af for allerførste gang.

”Det var netop i Aalborg, at vi havde et af vores første shows ­– som faktisk ikke var et show. Vi festede på et diskotek i Gaden, vores første udgivelse nogensinde var lige på trapperne, og vi bad dj’en om at spille nummeret.

Herefter fik vi én mikrofon, og så gik vi ellers bare rundt og råbte folk ind i hovedet på dansegulvet! Lige præcis den aften var lidt speciel, fordi det var før vores gennembrud,” fortæller Jay.

Kalender
Foto: PR
Aalborg er som et andet land

Da vi spørger ind til, hvordan det er at optræde i Aalborg kontra deres hjemstavn, så pointerer Niclas Nik Petersen, at man kan flyve til New York på den samme tid, som det tager at køre til Aalborg.

Der kunne vi på redaktionen måske godt have udfordret ham på, om han så flyver i raket.

”Det er som at komme til et helt andet land!” fortæller han og fortsætter:

”Vi føler at vi spiller for et folk, som er utrolig rare overfor os – på trods af at vi måske ikke umiddelbart har så meget tilfælles. Man kan sige, at musikken forener os, og det er da smukt.

Aalborg er jo et af de spots i Danmark, som er allerlængst væk fra, hvor jeg er vokset op. Derfor er jeg utrolig taknemmelig for, at vi kan rejse så langt og så alligevel mødes i musikken!”

Eksklusivt interview med Nik & Jay: Vi husker Aalborg for en helt speciel aften

Et show uden begrænsninger

De seneste år har Nik & Jay fokuseret på at producere og udgive musik for derefter at turnere land og rige rundt med dem på sommerens mange festivaler.

Her var rammerne altid sat på forhånd med begrænsninger på, hvor længe de måtte spille, hvad de skulle spille og uden at være sikre på, hvem de egentlig spillede for.

1 måned til forårstouren skydes i gang?

Et opslag delt af Nik & Jay (@nikandjay) den

Læs også: Lækker mad to go: Her er Aalborgs nye hotte Take Away steder

Derfor trængte de i den grad til en indendørstour, hvor de kunne regere scenen og showet ­– helt uden at skulle dele.

”Koncerten i Aalborg bliver i den grad anderledes, end sidst vi var her. Det er efterhånden fem år siden, og der er sket vanvittigt meget på den tid. Når vi kommer til Aalborg, så vil vi gøre vores bedste for at gøre det til en unik Aalborg-oplevelse, og ikke bare som aftenen før.” forklarer Jay.

Hverken Nik eller Jay er dog i tvivl om, at de selv bliver lige så overraskede over den aften, der venter dem d. 25. marts.

”Nogle gange glemmer man desværre hurtigt de gode ting og følelsen af at spille. Man har en vild aften, og så går der tre minutter, før scenen skifter til noget nyt.

Jeg ved at jeg bliver helt vildt overrasket, når jeg går på scenen i Aalborg og motivationen rammer bare på tanken om at skulle stå der igen! Lige nu er vi i superform, og vi glæder os helt vanvittigt til at se jer igen!” afslutter Nik.

Vi kan altså forvente en unik koncert fyldt med kærlighed fra scene til sal. Drengene fortæller desuden at de har planer om at blive i Aalborg i hele to dage. Så hvem ved – måske har de planer om at fyre den af i Gaden igen?

Du kan stadig nå at få billetter til koncerten lige her

Med ClubAalborg forkæler dig hver måned med en Goodiebag med fordele, forkælelse og gode tilbud du kan bruge på Aalborgs bedste steder – læs mere lige her
Burgers i Aalborg
WeDoBurgers er med i Club Aalborg

Del artikel

Andre læser også