Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Eksklusive varer i butikken: Unum åbner lækker butik i Aalborg

Af Michael Qureshi
Unums facade som den ser ud lige - planen er at den males grøn før åbningen i næste uge
Unums facade som den ser ud lige - planen er at den males grøn før åbningen i næste uge

I en tid hvor rigtig mange store kæder rykker ind i Aalborg, så er det også fedt at se de mindre og unikke butikker inde i midtbyen.

Sådan en af slagsen bliver Unum, der åbner dørene 1. september i Nørregade. Man kan vist godt sige, at den her slags butik har der ikke været en af tidligere i postnummer 9000.

Unum beskrives bedst som studio, shop og galleri i en og samme butik. Et sted hvor man kan finde helt unikke ting til hjemmet.

Det er konsulentvirksomheden Ulf & Damsholt, der står bag Unum, som holder åbningsreception i de nye lokaler fredag den 1. september, hvor alle kan komme og se den nye butik fra klokken 15.00.

Showroom og kontor samme sted

Men det var oprindeligt ikke planen, at det skulle være et nyt shopping-sted.

”Ideen til unum opstod af et ønske om at finde et arbejdskontor i byen. Vi arbejder med projektudvikling inden for hotel-, restauration- og servicebranchen, og det var derfor også nærliggende at lave et showroom i forlængelse af kontoret.

Herfra har det så grebet lidt om sig, da vi også synes, at aalborgenserne skal have lov til at se og købe de fine produkter, som vi bruger i projekterne – derfor slår vi nu det hele sammen under ét tag: Kontor, showroom og butik,” fortæller Jeanette Ulf Damsholt til MigogAalborg.

Eksklusive varer i butikken: Unum åbner lækker butik i Aalborg

Der satses på internationale brands med blandt andet mundblæste lamper fra New York, hvor der kun findes en af hver. Det bliver meget livsstilsvarer lige fra alt til køkkenet, hjemmet, smykker, tøj og ikke mindst kunst.

Får en helt anderledes oplevelse

”Folk kan glæde sig til en helt anderledes oplevelse, hvor vi eksempelvis ikke har en disk med kasseapparat, men hvor indretningen minder mere om et hjem.

Vi har forhandlet nogle helt nye brands til Aalborg, og det er et mix af både tøj, smykker, vintage tæpper, møbler, interiør mv. – heriblandt original kunst. Vi er nemlig også registreret galleri.

Vi har en række internationale brands, hvor vi har eneforhandling i hele DK, hvor vi blandt andet får håndlavede og hånddekoreret keramik-skamler fra New York samt flyvende fe-figurer fra Sheffield i England,” siger Jeanette Ulf Damsholt.

Del artikel

Andre læser også