En unik mulighed: Kom til eksklusiv vinsmagning med vilde rabatter
Det er træls at betale i dyre domme for en ny vin kun for at finde ud af, at den ikke matcher dine præferencer.
Så er det godt, at du snart kan komme til eksklusiv vinsmagning hos Vinspecialisten.
Om du er mest til rosé, hvidvin eller rødvin (eller det hele) gør ikke noget, for der er lidt af det hele!
På menuen er der eftertragtede californiske vine, hvor du blandt andet får lov at smage en yderst eksklusiv rødvin.
7 eksklusive vine fra Californien
Det er det californiske vinhus DAOU Family Estates, der tager hele turen over Atlanten for at servere og fortælle om syv af deres fantastiske vine.
“I løbet af aftenen får folk lov at smage en rosé, to hvide og fire røde. Den sidste er Soul of a Lion, der er en højt-rated californisk vin, som flere investeringsfirmaer køber op i.
Den står til 1800 kr. pr. flaske,” fortæller Allan Madsen, der er medejer af Vinspecialisten i Aalborg.
Vinsmagningen foregår i Vinspecialistens lokaler ovenpå butikken på Vingårdsgade 13.
Finder du nogle nye favoritvine, er det med at få købt nogle flasker med hjem.
“Det vil være gode rabatter på vinene den aften, hvor man kan gøre nogle rigtig gode køb,” røber Allan.
Til at ledsage de amerikanske druer, vil der på dagen også serveres en lækker anretning mad.
Der bliver knappet vine op og inviteret indenfor til Winemakers Tasting torsdag den 22. juni kl. 18.30.
Det koster 599 kr. at deltage, og du kan købe billet til arrangementet her.
“Et VIRKELIG unikt vinhus”
Mange forbinder måske amerikanske vine med en sød Zinfandel til en billig penge.
Dem er der også mange af, men USA har også meget andet at byde på:
“Amerikanske vine er på vej frem. Zinfandel er deres levebrød, men de laver også mange lækre Cabernet Sauvignon- og Pinot Noir-vine.
Hos os kan vi virkelig mærke en øget interesse for amerikanske vine,” fortæller Allan.
Og vinhuset DAOU er lidt af et scoop – og det har heller ikke været ligetil at lokke dem en tur til Nordens Paris.
“Vi har selv været nede og besøge dem for at få dem hertil.
Det er et megafedt vinhus og VIRKELIG unikt,” forklarer en glad Allan.
DAOU-vinhuset er startet af de to libanesiske brødre George og Daniel, der på Daou Mountain har fundet de ideelle betingelser for at dyrke vin i en jord, der på alle parametre indbyder til at lave store vine på de klassiske Bordeaux-druer.
Daou Mountain er beliggende i Adelaide-distriktet, og ifølge Allan er det et område, man skal vænne sig til ikke at kunne undgå:
“De vil i de kommende år producere en perlerække af fænomenale vine, og vinelskerne skal forberede sig på, at Central Coast Californien vil blive kendt for nogle af verdens bedste caberneter.”
Så er det ellers bare med at sætte kryds i kalenderen den 22. juni, så du kan få smagt på det, der måske bliver et af fremtidens flagskibe inden for rødvine.
Læs mere og køb billet her.