Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Mumier og andre eksotiske ingredienser: Kom til eksklusiv rundvisning i Jens Bangs Stenhus

Af Nathalia Hentze Nielsen

Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år, og der er dermed et væld af fortællinger at tage fat i, hvis man interesserer sig det mindste for lokalhistorie.

Det gælder også det markante renæssancehus Jens Bangs Stenhus fra 1624, hvor der i næsten 350 år blev drevet apotek.

Svane Apoteket, som det blev kaldt, drev forretning fra 1665 og helt frem til 2013, hvor Lægemiddelstyrelsen besluttede sig for at nedlægge det.

Gennem årene har de skiftende apotekere sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet for at rydde op, og det er denne særdeles unikke samling, du kan opleve en håndfuld af gange om året, når Nordjyske Museer inviterer til Rundvisning i Apotekersamlingen.

Rundvisningerne tirsdag den 25. januar og torsdag den 3. februar er allerede udsolgte, men der er stadig billetter tilbage tirsdag den 8. februar kl. 16.30.

Mere end 2.000 slags medicin

Loftet på Jens Bangs Stenhus gemmer på en hel skatkiste af anekdoter og apotekergenstande som f.eks. salver lavet af pulveriserede mumier, hvalolie, hjorteblod og andre eksotiske ingredienser.

Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og du vises rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra det ikoniske Svane Apotek.

Undervejs fortæller museets guide bl.a. om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl. Og så får du selvfølgelig også anekdoterne om husets mange apotekere.

Billetter koster kun 85 kr. (inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr) og kan købes her.

Læs mere om rundvisningen her.

Hvad: Rundvisning i Apotekersamlingen
Hvor: 
Loftet i Jens Bangs Stenhus
Hvornår:
8. februar, kl. 16.30

Del artikel

Andre læser også