Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Kun åben én dag: Kom til eksklusiv rundvisning i Apotekersamlingen

Af Nathalia Hentze Nielsen

Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år, og der er dermed et væld af fortællinger at tage fat i, hvis man interesserer sig det mindste for lokalhistorie.

Det gælder også det markante renæssancehus Jens Bangs Stenhus fra 1624, hvor der i næsten 350 år blev drevet apotek.

Svane Apoteket, som det blev kaldt, drev forretning fra 1665 og helt frem til 2013, hvor Lægemiddelstyrelsen besluttede sig for at nedlægge det.

Gennem årene har de skiftende apotekere sat krukker og møbler, udgået medicin og gamle apparater op på loftet for at rydde op, og det er denne særdeles unikke samling, du kan opleve en håndfuld af gange om året, når Nordjyske Museer inviterer til Rundvisning i Apotekersamlingen.

Rundvisningerne plejer at foregå på forskellige datoer, men denne gang er der kun fastsat én dato: Torsdag den 16. september, kl. 19.00.

Der er kun et begrænset antal billetter til salg, og du skal derfor være hurtigt ude, hvis du vil nå at sikre dig én af dem.

Mere end 2.000 slags medicin

Loftet på Jens Bangs Stenhus gemmer på en hel skatkiste af anekdoter og apotekergenstande som f.eks. salver lavet af pulveriserede mumier, hvalolie, hjorteblod og andre eksotiske ingredienser.

Samlingen er indrettet som et gammelt apotek, og du vises rundt blandt mere end 2.000 forskellige slags medicin fra det ikoniske Svane Apotek.

Undervejs fortæller museets guide bl.a. om verdens mest berømte lægemiddel, theriaken, og hvordan man kurerede dårlig ryg med hjorteblod, hval-olie og øl. Og så får du selvfølgelig også anekdoterne om husets mange apotekere.

Billetter koster kun 85 kr. (inklusiv 5 kr. i administrationsgebyr) og kan købes her.

Læs mere om rundvisningen her.

Hvad: Rundvisning i Apotekersamlingen
Hvor: 
Loftet i Jens Bangs Stenhus
Hvornår:
16. september, kl. 19.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.