Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Eksklusiv forpremiere: Oscarnomineret instruktør besøger Aalborg-biograf

Skaermbillede-2025-02-02-kl.-09.45.08
PR-foto

Er du fan af den Oscarnominerede filminstruktør Joshua Oppenheimer?

Så er der god grund til at lægge vejen forbi Biffen Nordkraft i morgen, mandag den 3. februar klokken 16.00.

Her kan du nemlig møde Joshua Oppenheimer til en eksklusiv forpremiere på hans nyeste film THE END.

Før filmen vil Oppenheimer introducere den danskproducerede film med blandt andet Tilda Swinton, Michael Shannon, George MacKay og Moses Ingram på rollelisten.

Filmen er en rørende og ambitiøs postapokalyptisk dramamusical om en familie, der har overlevet verdens ende.

Joshua har stået bag de Oscar-nominerede film ‘The Act of Killing‘ (2012) og ‘The Look of Silence‘ (2014).

Eksklusiv forpremiere: Oscarnomineret instruktør besøger Aalborg-biograf
PR-foto

Det handler den om

25 år efter et miljømæssigt kollaps gjorde jorden ubeboelig, lever Mor, Far og Søn isoleret i deres overdådige bunker.

Den lille familie kæmper for at bevare håbet og en følelse af normalitet ved at holde fast i hverdagens rutiner – indtil en fremmed, Pige, forstyrrer deres harmoniske tilværelse.

Søn, en naiv ung mand i tyverne, der aldrig har set verden udenfor, bliver fascineret af den nyankomne, og pludselig begynder de skrøbelige bånd af blind optimisme, der har holdt den velhavende familie sammen, at briste.

The End har Oscar®-vinder Tilda Swinton (Michael Clayton), Oscar®-nominerede Michael Shannon (Nocturnal Animals, Revolutionary Road), George MacKay (1917) og Moses Ingram (Lady in the Lake, The Queen’s Gambit) på rollelisten.

Manuskriptet er skrevet af Oppenheimer og Rasmus Heisterberg (En kongelig affære), med sange af Joshua Schmidt (musik) og Oppenheimer (tekster).

Filmen har ordinær premiere i Biffen fra den 20. februar.

Find billetinfo her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.