Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Sendt til Michelin: Eksklusiv bog sætter fokus på Nordjyllands gastronomiske stjerner

Bogens forfatter Mads Stenstrup holdt stor reception i Aalborg
Foto: Svenn Hjartarson
Bogens forfatter Mads Stenstrup holdt stor reception i Aalborg Foto: Svenn Hjartarson

Aalborg og resten af Nordjylland har fået en ny, eksklusiv guide til landsdelens bedste restauranter.

Den tidligere journalist og nu PR-mand Mads Stenstrup står bag den netop lancerede coffee table-bog “Stjernestunder i Nordjylland – 22 Selected Top Restaurants in Northern Jutland”, som hylder de nordjyske toprestauranter i både ord og billeder.

Det 2,5 kilo tunge værk på 292 sider, det første af sin slags, er bygget op omkring 12-14 sider lange kapitler om hver af de 22 restauranter, heraf otte i Aalborg.

Bogen er tosproget med tekster på både dansk og engelsk og udgivet via Stenstrups eget forlag, Gastromani.

Som et ekstra initiativ har forfatteren allerede sendt et eksemplar af bogen til Michelins inspektører i Paris.

Vil have flere Michelin-stjerner hertil

“Det er tydeligt at det i mange år har været nemmere for en restaurant sydpå at opnå en Michelin-stjerne. Det må vi ha’ lavet om på.

Så vi har sendt bogen afsted for også at skærpe deres nordjyske opmærksomhed,” siger Mads Stenstrup til MigogAalborg.

Mads Stenstrup har været medforfatter på fire bøger om nogle af verdens bedste, typisk trestjernede, Michelin-restauranter og derfor har sammenligningsgrundlaget i orden.

Han tilføjer:

”Men bogen er jo primært udarbejdet til restauranterne selv og er en beskrivelse i ord og mange flotte fotos om oplevelserne i både restaurant og køkken med interviews med de dedikerede mennesker bag.

Som begejstret iagttager af og gæst hos vores stadig flere toprestauranter, synes jeg jo, at budskabet om det høje niveau, fortjener at komme ud til foodies i en større del af verden.”

Sendt til Michelin: Eksklusiv bog sætter fokus på Nordjyllands gastronomiske stjerner
rFa venstre hoteldirektør Mike Styhr, Scheelsminde (der har restaurant Bühlmann med i bogen) – og restauratør på Vendia Bryghus (med Vendia Gourmet) Kristian Rise th flankeret i midten af hans køkkenchef Caroline Milwertz.

Står bag gourmet konkurrence

Mads Stenstrup var oprindeligt journalist ved Nordjyske og senere Jyllands-Posten, men har siden 2008 drevet egen PR-virksomhed.

Han står blandt andet bag den årlige gourmetrestaurant-konkurrence ”Bedst i Nordjylland / Value for Money.”

Han retter en stor tak til restauranterne for det tillidsfulde samarbejde, og til bogens hovedfotograf og layoutansvarlige, Svenn Hjartarson og Ebbe Rubien.

Otte af Aalborgs bedste restauranter er med i bogen, heriblandt Alimentum, Mortens Kro, Restaurant Bühlmann og Bach & Nurup.

Aalborgs eneste Michelin-restaurant

Fra Alimentum, Aalborgs foreløbig eneste restaurant med den eftertragtede Michelin-stjerne, siger indehaver Søren Birch efter bogens lancering, der fandt sted ved en velbesøgt reception på Restaurant Fauna i Musikkens Hus i tirsdags, hvor også Aalborgs borgmester kiggede forbi:

“Vi er meget stolte og beærede over at være blevet nævnt og beskrevet så flot i Mads’ bog.

Den er fed at have stående på hylden som tilkøbsmulighed for vores gæster fra ind- og udland.

”Stjernestunder i Nordjylland” fungerer både som et flot minde om et forhåbentlig dejligt besøg hos os på Alimentum.

Men samtidig kan vi kun se en fordel i, at den parallelt indeholder flotte kapitler om mange af vores dygtige kolleger i alle dele af Nordjylland fra Skagen til Hadsund og Agger.

Sammen gør vi den gastronomiske interesse for Nordjylland større. Og når bogen også står hos kollegerne, ”reklamerer” de samtidig også for os.”

Stjernestunder i Nordjylland har en vejledende pris på 698 kr. og kan købes hos udvalgte boghandlere eller bestilles direkte her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.