Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg

Af Lærke Holst Thomsen

Drømmer du om at flytte ud af byen og være fri for larmende måger og bilos, men stadigvæk være tæt på Aalborg centrum, fjord og skov?

Så har du lige nu muligheden for at få fingrene i en helt unik arkitekttegnet villa et kvarters kørsel fra Aalborg.

Ikke mange kilometer fra Aalborgs midtby ligger den lille hyggelige by Vester Hassing, der rummer alt, hvad man kan ønske af en provinsby.

Med kort direkte køreafstand til det centrale Aalborg.

Og her har Home altså fået en helt særlig villa til salg, som vi godt tør love er noget lidt ud over det sædvanlige.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg

Ekstravagant luksusvilla

Det er arkitekten Mogens Pedersen, der tegnede huset på Frederik Jensensvej 20 til sig selv for at bo der de næste 30 år, inden der kom nye yngre kræfter til.

Derfor har der kun været to tidligere ejere, som med største respekt for husets historie og ideer, har været med til at modernisere villaen, så den i dag står i et lækkert og tidsløst design.

Villaen ligger på én af de absolut bedste beliggenheder med ganske kort afstand til en fantastisk skole, gode indkøbsmuligheder, idrætscenter og samtidig kun 15 minutter til Aalborg.

Og så er Vester Hassing altså særlig kendt for deres fantastiske foreningsliv og sammenhold.

I videoen nedenfor kan du se lidt om, hvad Vester Hassing har at byde på.

Velkommen indenfor

Fra den dobbeltmuret integrerede carport går man direkte ind i en entré med plads til at smide børnenes tøj og sko.

Herfra går du direkte ind i et bryggers med udgang til egen terrasse med morgensol.

I bryggerset er der stort grovkøkken og vaskeområde med hele 2 vaskemaskiner og masser af skabsplads til overtøj og opbevaring.

I huset finder du tre store teenageværelser, hvoraf to af værelserne har direkte udgang til den lækre terrasse.

På badeværelset får du et lækkert klinkebelagt badeværelse med muret bruseniche og – måske vigtigst af alt – med rainshower, der altså giver en lille wellnessoplevelse i hverdagen.

Herudover finder du et gæstetoilet i samme smagfulde stil som badeværelset.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

Fantastisk køkkenalrum

Køkkenalrummet er noget, der taler for sig selv. Der er ingen tvivl om, at der her er sat fokus på at lave et rum, der samler familie og venner til hyggelige aftener og samvær.

Køkkenet er lavet med sans for detaljerne og i den lækreste kvalitet fra Uno Form med Corion bordplade samt helt speciel lyssætning der fuldender oplevelsen i rummet.

Herfra kan du stå og kokkerer, mens dine gæster nyder et glas vin ved det store spisebord foran køkkenøen, mens den indbyggede brændeovn giver en helt særlig stemning.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

“Det har været og er stadigvæk mit yndlingsrum i hele huset.

Man får virkelig lyst til at invitere gæster med hjem, fordi det bare giver en helt fantastisk stemning at sidde sammen omkring spisebordet med et godt glas vin og nyde en god middag til lyden af knitrende brænde i brændeovnen og med udsigt til haven,” siger sælgeren af huset til MigogAalborg.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

Der er højt til loftet og med store flotte vinduespartier, brager lyset ind og giver et fantastisk skær.

Trænger selskabet til frisk luft, kan du tage dem med udenfor direkte fra køkkenet til en stor hævet terrasse, hvorfra du finder en fantastisk udsigt.

Unik stue

Fra køkkenet har du desuden mulighed for at gå direkte ind til en stor stue med plads til flere afdelinger, åben pejs og adgang til det mest fantastiske udemiljø.

Stuen byder også på et særligt visuelt udtryk i form af det store glasparti, som via vindeltrappen forbinder stue og underetagen, hvor du møder både kontor, en fitnessafdeling og et stort soveværelse med tilhørende walk in closet.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home
Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

Have med udsigt

Når du går ud i den ekstravagante have, møder du en kæmpe hævet terrasse med udekøkken og stor markise.

“Om sommeren kommer den store terrasse på 80 kvadratmeer virkelig til sin ret. Det bliver et ekstra rum i huset, hvor jeg nyder at have selskab imens jeg laver mad på udekøkkenet, vi lever faktisk derude 5 måneder om året,” siger sælger.

Han fortsætter:

“Man kan nyde solen fra middag, og vi ynder at sidde under markisen og se solen gå ned på himlen i horisonten alt imens børnene nyder spabadet på terrassen. Det er virkelig skønt,” afslutter sælger, der har boet i huset i 18 år.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

Meget for pengene

Selvom man skulle tro, at sådan en luksuriøs villa nemt kunne koste en formue, så er det altså ikke tilfældet her.

Herligheden koster nemlig kun 4.750.000 kroner, og her får du altså noget helt særligt for pengene kun få minutter fra Aalborg centrum.

Boligen indeholder knap 300 kvadratmeter bolig. Heraf kommer 228 kvadratmeter hus og 59 kvadratmeter kælder.

Tæt på natur og by: Eksklusiv arkitektejendom er kommet til salg
Foto: Home

Læs mere her.

Kontakt Home på 41140005 for spørgsmål og interesse.

Del artikel

Andre læser også