Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Hygge i efterårsferien: Kageskole, modeshow og model-casting

Af Freja Dumont

Salling Aalborg byder i efterårsferien på et stærkt program spækket med fantastiske oplevelser for hele familien – og med fri adgang til det hele.  

Kom bl.a. på kageskole med Bagedyst-deltageren Jesper Søvndal, oplev Gamst Blomsterværksted og Unge Dag.

Derudover kan du nyde en fantastisk weekendbrunch eller Afternoon Tea på toppen af Aalborg. 

Det skriver Salling i en pressemeddelelse.

Er du model? 

Drømmer du om at blive model og er 16 år+, kan du deltage i en modelcasting, som Salling afholder i samarbejde med Unique Models. 

Du kan samtidig opleve et modeshow med modeller fra Unique Models, der viser efterårs fedeste styles fra Salling. 

Derudover vil der være paneltalk med fodboldtræner og vinderen af Elle Awards unge prisen Nagin Ravand samt klima aktivist Selma de Montgomery.

Panelet er faciliteret af Vi Unges chefredaktør Nikita Andersen. 

Silent disco og kageskole 

Er du til dans, er der mulighed for at komme i godt humør med Silent Groove Dancing – hvor du danser med headsets guidet af Rikke og Lotte fra Groove. Alle grundtrin er simple og kan udføres på din helt egen måde. 

Derudover er der børnemodelcasting i samarbejde med Smash Agency, kageskole med Jesper Søvndal og mulighed for at lave en smuk efterårskrans af naturens materialer i samarbejde med Gamst Blomster.

Weekendbrunch og Afternoon Tea 

På madsiden kan man udover den sædvanlige lækre menu, drinks og kaffekort glæde sig til Weekendbrunch, Afternoon Tea, Pandekagebod og meget mere.

Underholdningen står i kø, og selv en tur gennem stormagasinets afdelinger, vil byde på masser af spændende oplevelser og events.

Så tag dine venner, familie og børn under armen og fyld fridagene med masser af god stemning og skønne oplevelser – både i de ekstraordinære omgivelser på Salling ROOFTOP under åben himmel samt indenfor i caféen og i afdelingerne.

Der er gratis adgang for alle, få events er undtaget.

Se hele programmet og læs mere her.

PROGRAM FOR EFTERÅRSFERIEN I SALLING

Modelcast for børn

Tirsdag d. 18. oktober kl. 11.00-14.00

Silent Groove Dancing 

Onsdag den 19. oktober kl. 14.30-15.30  

Flødeboller i Salling Super

Onsdag den 19. oktober kl. 12-16

Jesper Søvndals Kageskole 

Torsdag den 20. oktober kl. 14.00-16.00  

Gamst blomster værksted 

Torsdag den 20. oktober kl. 12.00-14.00 

Unge Dagen i samarbejde med Unique Models og Vi Unge

Fredag den 21. oktober kl. 10.00-13.15

Afternoon Tea på ROOFTOP

Søndag den 16. oktober til torsdag den 20. oktober kl. 13.00-17.00

Pandekager på ROOFTOP

Mandag den 17. oktober til fredag den 21. oktober kl. 13.00-16.00

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien