Efterårsstorme og skibsvrag: Oplev havets kræfter på Nordsøen Ocenarium
Der er store kræfter på spil, når de heftige efterårsstorme raser over Nordsøen.
Det, og meget mere, sætter Nordsøen Oceanarium fokus på i efterårsferien, som er spækket med sjove, hyggelige og lærerige aktiviteter for hele familien under temaet ”Havets kræfter”.
I løbet af ugen kommer Kystredningstjenesten forbi og viser deres udstyr og store SAR-bil frem. På trods af redningstjenestens store arbejde gennem tiden i området, er mange skibe i årenes løb gået til grund og ligger stadig som vrag på havets bund.
I efterårsferien kan du gå på opdagelse i historierne bag deres forlis.
Det sker blandt andet i ”Vragjagten: Den sunkne skude”, hvor man kan høre nogle af de spændende historier – og samtidig være med i konkurrencen om flotte præmier.
Havbundsrummet bliver samtidig omdannet til særudstillingen ”Når havet fortæller”, hvor der bliver fremvist spændende strandfund og vraggods fra en af verdenshistoriens største strandingskatastrofer, nemlig da skibet HMS St. George forliste i 1811.
Hygge, skumfiduser og undersøgelse af marsvin
Men efterårsferien på Nordsøen Oceanarium handler om meget mere end de spændende skibsvrag.
Hele ugen formidles der om stormenes påvirkning på dyrelivet ved de daglige fodringer, og derudover skrues der ekstra op for feriehyggen.
I det kreative værksted Værftet kan du lave dine egne sjove havdyr af skaller og andre strandfund, og udenfor tændes der op i bålet, hvor der ristes lækre skumfiduser med kiks til.

Derudover byder mandag den 13. oktober på en spændende undersøgelse af et strandet marsvin, hvor to dygtige medarbejdere dissekerer dyret og fortæller om de fund, de gør sig undervejs.
Du kan læse mere om efterårsferien og købe billet med rabat lige her
Det sker i efterårsferien på Nordsøen Oceanarium:
Undersøgelse af marsvin
Mandag klokken 10:45 kan du tage plads på første parket, når vi undersøger og dissekerer et strandet marsvin og fortæller om de fund, vi gør os undervejs.
Mød Kystredningstjenesten
Tirsdag, onsdag og torsdag fra 10 til 12 kan du møde den seje Kystredningstjeneste, der fortæller om deres vigtige arbejde og viser bilen og redningsudstyret frem.
Vragjagten: Den sunkne skude
Hver dag kan du deltage i vragjagten i udstillingen, hvor du kan gå på opdagelse og høre mere om nogle af de mange skibsvrag, der ligger på Nordsøens bund. Her kan du samtidig deltage i konkurrencen om flotte præmier.
Ekstra fodring: Vraget Stornoway
Hver dag er der en ekstraordinær fodring i akvariet Vraget Stornoway, hvor du samtidig kan høre den spændende historie om skibet Stornoways forlis i 1988.
Hygge og skumfiduser
Der skrues ekstra op for feriehyggen, når der laves sjove havdyr af skaller og strandfund i det kreative værksted Værftet, mens der på udendørsarealet tændes op i bålet og ristes lækre skumfiduser.
Havfrueshow
Selvom efterårsferien slutter, er det ikke slut med de store oplevelser på Nordsøen Oceanarium.
Søndag den 26. oktober gentager de nemlig den store succes, når professionelle havfruer hopper i det store Oceanarie og svømmer rundt blandt hajer, rokker og de mange flotte stimefisk.
De eventyrlige havfrueshows finder sted søndag den 26. oktober klokken 10 og 12, og efter hvert show er der Meet & Greet foran det store akvarie, hvor du kan få et billede med de elegante havfruer.