Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efteråret er klar i Musikkens Hus: Dem bør du opleve

Af Michael Qureshi
Foto: Rene Jeppesen
Foto: Rene Jeppesen

Det største og bredeste sæsonprogram nogensinde.

Musikkens Hus har haft fire forrygende år, siden det smukke kulturhus åbnede på Aalborgs Havnefront. Men aldrig tidligere har man præsenteret et program af denne karakter.

Fredag formiddag var programmet færdigt fra trykken, og kan hentes i Musikkens Hus, hvor man kan dykke ned i alle de fantastiske musikalske oplevelser, der venter i løbet af efteråret.

Musikkens Hus præsenterer deres helt eget koncept, som de kalder Musikkens Miks, hvor danske sangstjerner som Stine Bramsen, Steen Jørgensen (Sort Sol) og kometen IAMJJ der bakkes op af Aalborg Symfoniorkester.

Det er sådan en oplevelse, man bør give sig selv og sine nærmeste, fordi rytmisk og klassisk musik smelter sammen i en smuk symfoni.

Derudover er Musikkens Hus genvalgt til de populære tv-shows Alletiders Juleshow og Playlisten som begge sendes på TV 2 i december.

Spænder utrolig bredt

MigogAalborg fangede en stolt direktør for Musikkens Hus mellem møder i Kulturministeriet i København.

“Jeg er især stolt over diversiteten i programmet. Det spænder utrolig bredt, og det er klart det bredeste vi har haft i Musikkens Hus. Det er fantastisk at vi kan hente tre så solide navne til vores egen opfindelse Musikkens Miks.

Det har sjældent fungeret optimalt, når man har forsøgt at lave en crossover med klassisk musik møder rytmisk musik, men med Musikkens Miks, så har vi formået at skabe den her balance, som får det hele til at smelte sammen.

Det var også spændende sidst, vi gjorde det, hvor publikum var meget blandet. Der var de etablerede, og så kom der en hel del fans af Simon Kvamm, og det mix i publikum gav en helt særlig energi,” siger Lasse Rich Henningsen, direktør i Musikkens Hus, til MigogAalborg.

Han tilføjer;

“Det er fedt, at vi er med til at skabe ny musik. Nye oplevelser. Det er den forventning, vi har til os selv, og jeg tror også, at det forventes af os udefra. Vi er meget ambitiøse i alt, hvad vi foretager os.”

Der kan komme flere nyheder

Selv om programmet nu er på gaden, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke dukker flere nyheder op i løbet af de næste par måneder.

“Jeg var sammen med brancheorganisationen forleden, og vi debatterede da det fysiske program. For der kommer hele tiden tilføjelser til en sæson. Der opstår nye muligheder, som er for gode til at sige nej til, så derfor er det også vigtigt at vi er gode til at informere løbende, når vi har nyt.

Derfor er programmet også blevet mere et magasin med artikler og lignende,” forklarer Lasse Rich Henningsen.

Her er de fede events

MigogAalborg har gransket programmet i Musikkens Hus for efteråret og har udvalgt en række arrangementer, vi tror, vores læsere vil interesse sig for.

Zulu Comedy Festival
1. september

Fem af Danmarks bedste komikere tager samlet på turné, og runder også Aalborg. Vi kan blandt andet glæde os til lokalt islæt i form af Geo.

Musikkens Udvalgte
14. september: Line Gade
6. oktober: Gregers
16. november: Ginne Marker
30. november Daniel Joy

Det her er virkelig et innovativt koncept i Musikkens Hus. På en række forskellige datoer er der gratis loungekoncerter med nogle helt særlige talenter, som spås en stor fremtid inden for musikken.

Phlake
6. oktober

De seneste år har Phlake udviklet sig til et af landets hotteste bands. Det bliver noget helt særligt, når duoen musikalske talenter udfoldes i den storslåede koncertsal.

Efteråret er klar i Musikkens Hus: Dem bør du opleve

Harry Potter III
21. oktober

Filmkoncerterne i Musikkens Hus er et kæmpe hit. Især Harry Potter filmene med live musik fra Aalborg Symfoniorkester er med til at skabe en helt unik filmoplevelse.

Mads & Monopolet
27. oktober

Over en million danskere lytter hver lørdag til Mads Steffensen fra Aalborg og hans vekslende monopol. Nu kan man opleve dem live i Musikkens Hus, dog sendes showet ikke i radioen.

Rasmus Walter
2. november

Med fire soloalbums i ryggen og ny musik på vej, så drager den populære sanger på turné i landet. Han mønstrer mange store hits og formår at bjergtage sit publikum.

Safri Duo
9. november

De fleste af os har helt sikkert hoppet rundt til Safri Duo-sange. Nu kan du opleve duoen på en helt anden måde. De kalder det selv fra Bach til rave-party.

Musikkens Miks
16. november

Måske det mest spændende show i vores optik i efteråret. Stine Bramsen, Steen Jørgensen og fremadstormende IAMJJ fremfører nogle af deres største sange akkompagneret af Aalborg Symfoniorkester. Det bliver så smukt, at der vil trille tårer denne aften.

Efteråret er klar i Musikkens Hus: Dem bør du opleve

Alex Vargas
30. november

Den danske popkomet vender atter retur til Musikkens Hus, og det er altid en fornøjelse at lytte til hans dragende stemme.

TV 2 Alletiders juleshow
28. november

For fjerde år i træk afvikler TV 2 deres populære juleshow. Oplev de kendte værter og gæster, når året løbes igennem med store musikoplevelser live på scenen.

TV 2 Playlisten 2018
29. november

Årets største hits spilles live på scenen, hvor du kan komme helt tæt på nogle af Danmarks største musiknavne. Intimsalen omdannes til en nytårsfest, og der bliver med garanti en fantastisk stemning.

Love Actually filmkoncert
15. december

For mange er dette julefilmen over dem alle. En ægte klassiker hvor Aalborg Symfoniorkester spiller den skønne musik fra filmen. “I feel it in my fingers…”

 

Del artikel

Andre læser også