Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter weekendkoncert: Gæst testet positiv for ny corona-variant

Af Stine Kjølby Christensen
Foto: AKKC
Foto: AKKC

Det kan vist ikke komme som en overraskelse for nogen, at Corona endnu engang har sneget sig aggressivt ind i samfundet.

Og ikke nok med dét, så opstår der løbende nye Corona-varianter… Senest den såkaldte “Omikron”, der første gang blev rapporteret i Botswana den 11. november 2021 og efterfølgende den 14. november 2021 i Sydafrika.

Nu er varianten altså også kommet til Aalborg. Nærmere bestemt er den blevet sporet til AKKC, hvor der i weekenden var koncert og efterfølgende fest med Martin Jensen.

Det har efterfølgende vist sig, at én af de gæster, der var med til koncerten, var smittet med den nye variant.

Det skriver AKKC ud i dag til dem, der deltog i koncerten.

Ifølge Smitteopsporingen skal alle, der har deltaget til koncerten lade sig PCR-teste på 4. og 6. dagen efter koncerten, for at sikre sig, at man ikke er blevet smittet.

Rent praktisk betyder det, at hvis du er vaccineret, skal du ikke isoleres frem til de to tests.

Del artikel