Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter vild bytur i Aalborg: Nu trækker Ringsteds borgmester sig

Af Emil Kjær Jørgensen

I forbindelse med Kommunaløkonomisk Forum 11. til 12. januar i Aalborg Kongres & Kultur Center afslørede Ekstra Bladet tidligere på ugen en række krænkende og upassende episoder med Ringssteds borgmester Henrik Hvidesten i fokus.

Nu er borgmesteren færdig.

Det skriver Ekstra Bladet. Han har selv valgt at trække sig som borgmester.

Sådan forløb aftenen i Aalborg

Borgmesteren blev efter sigende så fuld til Kommunaløkonomisk Forum, at han ifølge flere kilder opførte sig særdeles upassende.

Det gik særligt ud over en ung kvindelig folkevalgt, der også deltog på mødet.

Hun blev berørt flere gange på låret, og borgmesteren udtalte flere gange, at han gerne ville “tage hende med hjem”.

Kvinden afviste borgmesteren og tog en taxa hjem, efter hun flere gange forsøgte at skubbe ham væk.

Borgmesteren var ikke færdig med at feste, for han fortsætte festen videre i byen – bl.a. på Heidi’s Bier Bar i Jomfru Ane Gade.

Men nu er Venstre-borgmesteren altså færdig som borgmester efter en lidt for vild bytur i Aalborg.

Del artikel