Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

I over 90 år har der ligget en blomsterforretning på hjørnet af Sankt Jørgens Gade og Hasserisgade.

Gennem årene har forskellige ejere forsøgt at skabe de perfekte rammer for dem, der har brug for en buket til forskellige anledninger – og nu kan endnu én skrive sig ind i historiebøgerne.

Mark Ovesen har netop overtaget butikken, hvis fremtid ellers var usikker i en længere periode. Men nu blomstrer den altså igen.

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

Stor succes i andre byer

Mark er dog langt fra ny i branchen – tværtimod.

I mere end 30 år har han befundet sig i blomsterriget, og i dag driver han blomsterbutikker i både Hirtshals, Hjørring og Brønderslev – og siden 1. februar også i Aalborg.

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

“Muligheden bød sig pludselig, og jeg syntes, det lød spændende – så det måtte vi da også prøve,” siger Mark Ovesen med et smil, da vi besøger den nye, gamle butik.

Hele indretningen er blevet ændret, så den passer bedst muligt til “Blomster by Ovesen”s stil, som Marks butikker hedder i de andre nordjyske byer.

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

Indtil videre hedder butikken i Aalborg stadig “Hasseris Blomster”.

“Der er jo noget historie bag navnet, som man måske bør holde fast i. Men jeg tænker stadig over, hvad det rigtige navn bør være,” fortæller han.

Glæder sig til at genopbygge butikken

Aalborg er efterhånden fyldt med skønne blomsterbutikker, og som en erfaren herre i branchen kender Mark Ovesen da også flere af dem.

“Jeg synes, at Aalborg er en helt fantastisk by, og jeg tænker, at størrelsen på den gør, at den også kan bære så mange blomsterbutikker.

Jeg er dog også bevidst om, at det nok vil tage lidt tid at genopbygge butikken, efter den tidligere konkurs og generelle usikkerhed omkring den,” siger Mark og tilføjer:

“Men jeg tror på den. Jeg synes, at den ligger helt perfekt! Tæt på bymidten, tæt på kirkegården, og der er virkelig meget aktivitet både om dagen og om aftenen.

Nu handler det bare om at fange kunderne.”

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg
Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

Har altid interesseret sig for blomster

Når man spørger Mark Ovesen, hvordan det er lykkedes ham at skabe succes med hele tre blomsterbutikker, er han ikke i tvivl:

“Vi er kendt for god service og kvalitetsblomster til gode priser,” slår han fast.

Efter uvis fremtid: Ny blomsterbutik er åbnet i Aalborg

Derudover har Marks egen interesse for blomster naturligvis også noget at sige.

“Blomster har altid fascineret mig, sammen med heste. Mens de andre drenge spillede fodbold, sad jeg og lavede blomsterkranse,” siger han med et grin.

“Og det gør jeg stadig.”

Du kan læse mere om Blomster By Ovesen her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien