Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter tricktyverier: Nu er to personer sigtet i flere sager

Af Aske Bisgaard Pedersen
Foto: RIgspolitiet
Foto: RIgspolitiet

Der har de seneste uger været adskillige sager om en specielt type tricktyverier.

Men onsdag eftermiddag er to mænd sigtet i to forskellige sager begået samme dag. Det fremgår i Nordjyllands Politis døgnrapport.

Franarrede kvindens dankort og kode

I den ene af de to sager havde de to mænd begået et tricktyveri mod en ældre dame, hvor de havde stjålet hendes dankort og efterfølgende hævet et større kontantbeløb.

Politiet fandt frem til de to mænd via teledata, forklaringer fra vidner og overvågning fra den hæveautomat, de havde benyttet.

Tricktyveriet minder om flere lignende sager, hvor mændene havde franarret dankortet og dets kode ved at ringe til den ældre dame.

Her forklarede den ene mand, at han var fra banken, og at der var blevet overført penge til en spansk konto. 

I mens ringede det på døren, og udenfor stod en ung mand, der oplyste, at han kom fra banken og ville hente hendes dankort.

Efterfølgende blev pengene hævet i en hæveautomat. 

Det fremgår ligeledes, at de to mænd i samme omgang blev sigtet for bedrageri i en anden sag tidligere på dagen.

Det forlyder dog ikke, hvorvidt den anden sag også drejer sig om denne type tricktyveri.

Politiets råd til at undgå tricktyveri:

Da tricktyverier desværre er meget oppe i tiden, har Politiet delt tre råd til at undgå at blive udsat for tricktyveri:

– Udlevér aldrig dine koder eller dit kort til nogen.
– Luk ikke folk ind i dit hjem, som du ikke kender eller har aftaler med.
– Hvis banken ringer og fortæller, at de kommer ud og henter dit kort grundet mystiske transaktioner, så læg på med det samme. 

Hvis man ved noget eller mistænker, at en tricktyv er på spil, så skal man kontakte Politiet ved at ringe 114.

Del artikel

Andre læser også