Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter totalt udsolgt efterårstour: Phlake vender tilbage til Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen
Phlake
Phlake

And I’m running in waterfalls …

Hele landet kan efterhånden synge med på det ene hit efter det andet fra det danske band Phlake, som virkelig har markeret sig som et af dansk musiks absolut største navne.

Billetterne blev revet væk, da Phlake var på Europa-tour i efteråret, og Aalborg blev heller ikke snydt for et besøg. Skråen var vært for en totalt udsolgt koncert, og siden har nordjyderne bare hungret efter mere.

Nu har Musikkens Hus meldt ud, at man ikke behøver at kigge langt efter endnu et musikalsk besøg fra de populære herrer.

Til efteråret – nærmere bestemt d. 6. oktober – vender Phlake tilbage til Aalborg. Og tilmed med en helt anderledes og unik koncertoplevelse i landets smukkeste koncertsal.

Efter totalt udsolgt efterårstour: Phlake vender tilbage til Aalborg

Et brag af en aften

Med ”Can We Talk”, som er navnet på den kommende tour, ønsker Phlake at præsentere deres musik på en ny måde og udfordre sig selv og publikum med formatet.

Phlake vil dog gerne slå fast, at man ikke skal forvente sig en akustisk aften – men at der snarere vil blive skaleret op med fuldt band, hemmelige gæster og omrangering af numre; både fra det prisvidende debutalbum ”Slush Hours” og den anmelderroste opfølger ’Weird Invitations’.

Derudover vil publikum også blive præsenteret for splinternyt materiale.

Siden gennembruddet har bandet allerede været på en imponerende rejse. I både 2016 og 2017 var Phlake det mest spillede navn på P3, og på bare to år har de allerede opnået over 90 millioner streams på Spotify.

Den 6. oktober bliver altså en oplagt mulighed for at komme helt tæt på og få sig en unik oplevelse med den talentfulde duo.

Du kan allerede nu sikre dig din billet her.

powered by Typeform

Del artikel

Andre læser også