Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter stort tilskud: Nu bliver drøm om specialbygget amfibiebåd til virkelighed

PR-foto
PR-foto

En specialbygget amfibiebåd, hvis front gør det muligt for svagt gående og kørestolsbrugere at komme ombord let og sikkert.

Det har været drømmen for Aalborg Sportshøjskole.

En drøm, der nu bliver til virkelighed, efter sportshøjskolen er blevet tildelt 75.000 kroner fra Norlys Vækstpulje.

Højskolen stiller gennem Grejbanken friluftsudstyr til rådighed for forskellige grupper i samfundet, og nu er planen altså at føje en handicapvenlig motorbåd til den lange liste over udstyr.

Med båden kan en ny gruppe borgere få adgang til nye naturoplevelser på Limfjorden ligesom både Aalborg Søspejdere og Parasport Aalborg kan bruge den til deres aktiviteter.

Flere tilskud til Aalborg-initiativer

Aalborg Sportshøjskole er ét af 91 nordjyske initiativer, der har fået del i i alt 5,2 millioner kroner fra Norlys Vækstpulje.

“Jeg er rigtig glad for, at vi med disse penge kan være med til at sikre, at Norlys’ andelshavere kan realisere de projekter, som de brænder for og som er med til at gøre en konkret forskel for deres lokalområde,” siger Lene Schilling Muldtofte, formand for Norlys Vækstpulje Nord.

I uddelingsrunden spænder størrelsen på støttebeløbene vidt. Fra 150.000 kroner til at skabe et nyt samlingssted i Sønderholm og ned til knap 8.500 kroner, som skal bruges til at forbedre styrketræningsfaciliteterne i aalborgensiske Roklubben Ægir.

Et andet aalborgensisk initiativ, der får støtte fra puljen er spillestedet AbZalon, der holder til i en baggård på Absalonsgade.

Stedet er et gammelt snedkerværksted fra 1912 og heroverfor har gæsterne kunnet søge over mod et større område dækket af et halvtag både før og efter koncerterne samt i pauserne.

Nu ønsker foreningen bag spillestedet at give de udendørs arealer, der også byder på et orangeri til de mindre akustiske optrædener, en overhaling, så det bliver endnu mere indbydende for gæsterne.

Norlys Vækstpulje har valgt at støtte initiativet med i alt 48.309 kroner.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.