Efter stor succes i City Syd: Nu åbner madkoncept i midtbyen
Aalborgs madscene er i rivende udvikling, og fredag den 29. november bliver midtbyen endnu rigere på kulinariske oplevelser.
Det innovative spisested Bentto, der allerede har fået en succesfuld start i Aalborg Storcenter i sidste måned, åbner nu sin anden lokation – denne gang i hjertet af byen på Østerågade.
Her kan aalborgenserne glæde sig til et koncept, der forener global inspiration med et skarpt fokus på både kvalitet og tilgængelighed.
Den store Grand Opening fejres fredag med både gratis mad og 30 % rabat til alle kunder.
Rigtig god start
Bentto debuterede tidligere på året med sin første restaurant ved Bilkas hovedindgang i Aalborg Storcenter, hvor det hurtigt er blevet en stor succes.
Med en gennemsnitlig strøm af 100-150 daglige bestillinger har Bentto allerede vist, at aalborgenserne er klar til at tage imod det nye og spændende madkoncepter.
Nu udvides eventyret så til Aalborgs midtby, hvor Bentto endnu engang indtager en central placering.
Det nye spisested er indrettet med plads til 20-25 siddende gæster, men takeaway fortsætter med at være kernen i Benttos koncept.
Bredt menukort
Benttos menukort tilbyder et væld af smagsfulde retter, der spænder fra amerikansk street food til asiatiske klassikere.
Prøv en Corndog i varianterne “Cheese & Cheese” eller “Half & Half” (49 kr.), eller nyd en lækker Bao Bun med BBQ svinekød, stegt and eller tofu (45 kr.).
Tacosene inkluderer Ebi Taco med tempura rejer og Duck Taco med stegt and (69 kr.). Poké bowls som Chicken Chicky Poke og Vegan Love Poke giver friske og nærende måltider (89 kr.).
Til at drikke, er der farverige Boba-drinks som Berry Rush og Mango Glow, samt milkshakes og økologiske lemonader.
Grand Opening med smagsprøver og rabat
De opmærksomme Bentto-fans har måske bemærket, at spisestedet allerede nu er åbnet – men på fredag sker det altså helt officielt med et brag og en Grand Opening, der sandsynligvis kan lokke endnu flere til.
På fredag kl. 12 vil de første 100 besøgende kunne vælge en af Benttos signaturretter – helt gratis.
Blandt mulighederne er friske pokébowls, luftige bao buns og sprøde corndogs.
Disse ting kan de første 100 kunder vælge mellem på fredag:
Poké bowl:
Salmon Shake
Chicken Chicky
Bao:
Duck Bao
Taco:
Ebi Taco
Corndog:
Half & Half
Banh Mi Sandwich:
BBQ Pork
Resten af dagen er der 30 % rabat på hele menukortet, hvilket giver alle chancen for at udforske menukortet.
Et paradis for cheese-lovers
Vi var naturligvis inde forbi Østerågade for at undersøge om hypen var berettiget, og til det må vi bare sige: Ja, uden tvivl.
Er du en kæmpe cheeselover kan vi garantere dig at du ikke vil gå glip af deres “Half & Half” eller “Cheese & Cheese”, der på alle måder kan sammenlignes med en kæmpe mozzarellastick der har fået en gigantisk overhaling.
Deres “Fried Chicken” var også enormt godt – især på grund af sin sprøde og gode smag, som vi gætter på stammer fra en hemmelig spice blend.
Er du mere til lækre bowls, baos eller bare nogle drikkevarer, går du heller ikke forgæves.
Bentto på Østerågade holder åbent fra kl. 11-21.
Grand Opening finder sted fredag den 29. november fra kl. 12 med gratis retter til de første 100 gæster og 30 % rabat resten af dagen.