Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor opbakning: Safe House i Jomfru Ane Gade søger flere frivillige

Af Stine Kjølby Christensen

Modtagelsen var overvældende, da vi her på MigogAalborg kunne afsløre, at vores allesammens “Gaden” fik et nyt Safe House.

Opgaven i Safe House er (som navnet måske antyder) at skabe tryghed og sikkerhed i nattelivet. Initiativet kom blandt andet som reaktion på februars forfærdelige hændelser i både Mia- og Oliver-sagen.

Der var ingen tvivl: Aalborgs unge havde brug for et sted, de kunne gå hen, når de havde brug for hjælp. Hjælpen kunne være alt fra et lille plaster til en sympatisk skulder at græde ud ved.

Derudover er der patruljering ved havnefronten i løbet af nætterne.

Mangler flere hænder

Safe House er i øjeblikket drevet af frivillige, da dialogen med Aalborg Kommune trak ud, og folkene bag blot ønskede at starte op hurtigst muligt – og nu er der brug for flere hænder.

Safe House skriver selv på Facebook, at de søger endnu flere frivillige, der har lyst til at hjælpe i Aalborgs natteliv, og være med til at sikre omgivelserne.

Safe House søger efter både behandlere og vagter.

Behandlerne kommer til at tilse skader og sår og hjælpe de mange, mange gæster, som kommer igennem om natten, af den ene eller anden grund.

“Der er ingen dage, som er ens, så aftenenerne er altid fuld af spænding og fart,” skriver de selv om det frivillige job.

Vagterne er der til at sikre tryghed og sikkerhed i Safe House nede ved havnen, nærliggende gader og til at være tæt på de fulde gæster, så de altid kan finde nogle trygge hænder at få hjælp ved.

Lyder det som noget for dig, så kan du udfylde et ansøgningsskema lige her.

Del artikel

Andre læser også