Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stigende smittetryk i Danmark: Indkalder til stort pressemøde i Aalborg i morgen

Af Michael Qureshi

Lige nu går det den forkerte vej bedømt på det stigende smittetryk i landet.

Der er registreret 251 nye smittetilfælde i Danmark det seneste døgn, og især byer som København og Odense er hårdt ramt.

Her i Aalborg holder kurven sig stadig stabilt uden at være alarmerende. De seneste 7 dage har der været 28 smittede i Aalborg Kommune, hvilket giver 12,9 smittede per 100.000 indbyggere.

Faresignaler er der

Men faresignalerne er til stede, og en stigning i tallene lurer lige rundt om hjørnet. Tirsdag sendte UCN blandt andet 103 elever hjem efter to elever var blevet konstateret smittet med Covid-19.

I fredags måtte Nordjyllands Politi rydde Jomfru Ane Gade, da de vurderede, der var for mange forsamlet langs Gaden.

Nu indkalder man til pressemøde i Aalborg i morgen.

Noget tyder på, at der er nogle vigtige ting, som skal formidles ud. I hvert fald er det tre topfolk der er på podiet i morgen.

Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg Kommune, Ulla Astman, regionsrådsformand i Region Nordjylland og Anne Marie Roum Svendsen, politidirektør ved Nordjyllands Politi, holder fælles pressebriefing, hvor de har et vigtigt budskab til alle nordjyder og særligt aalborgenserne.

Efter stigende smittetryk i Danmark: Indkalder til stort pressemøde i Aalborg i morgen
Borgmester
Thomas Kastrup-Larsen
Foto: © Lars Horn / Baghuset.
Dato: 19.06.18

Hvilke tiltag er sat i værk

“Det er nu, vi skal stå sammen.

Vi ser stigende smittetryk flere steder i landet, og de store byer er hårdt ramt.

Derfor holder Aalborg Kommune som landets 3.største kommune, Region Nordjylland og Nordjyllands Politi fælles pressebriefing.

Her bliver nordjyderne informeret om, hvordan der gøres klar til et eventuelt større smitteudbrud her, hvilke tiltag der er sat i værk allerede for at være på forkant, samt hvordan nordjyderne/aalborgenserne kan hjælpe til med at holde smittetrykket nede,” lyder det samstemmende fra øverste myndigheder i Aalborg Kommune.

I København og Odense har regeringen besluttet at sænke forsamlingsforbuddet til 50 personer, og alle restauranter, caféer og udskænkningssteder skal lukke klokken 00.00.

Her i Aalborg er man endnu ikke ramt af restriktioner, men der kan komme nyt på pressemødet i morgen.

MigogAalborg følger pressemødet direkte fra klokken 11.00 i morgen torsdag d. 10. september

Del artikel