Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter politiets fartkontrol: Overskridelserne har været hovedrystende

Af Stine Kjølby Christensen
Arkivfoto
Arkivfoto

I perioden fra mandag den 20. april til søndag den 26. april 2020 gennemførte dansk politi målrettede indsatser mod hastighedsoverskridelser i trafikken – heriblandt også i Nordjylland.

Indsatserne var koordineret på europæisk plan i regi af Roadpol.

“Ugens kontroller viser, at der stadig er for mange bilister, der kører for hurtigt og dermed udsætter sig selv og andre for fare.

Farten dræber og er stadig et problem for trafiksikkerheden og kræver derfor politiets fortsatte opmærksomhed,” siger Christian Berthelsen, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

“Når hastigheden sættes i vejret, øges både den strækning, som bilen kører, inden føreren reagerer, og bilens bremselængde.

Der er således en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne,” siger han.

Hovedrystende høj fart

Selvom politiet er bekendt med, at fartgrænserne ikke altid bliver overholdt til punkt og prikke … så har de alligevel været chokerede over størrelsen på overskridelserne.

“Nogle af de hastighedsoverskridelser, som vi har konstateret i denne uge, er hovedrystende, hvor vi har eksempler på hastigheder tæt ved 200 km/t. – og det kan man dø af, hvis det går galt.”

Uheldsrisikoen er dog ikke lige stor for alle typer af veje.

100 km/t på en motorvej er mindre farligt end 100 km/t på en landevej eller en byvej. Dette skyldes, at en motorvej er konstrueret til disse høje hastigheder, og at der her kun kører personbiler og lastbiler.

Landeveje og byveje er derimod konstrueret til meget lavere hastigheder, og trafikken er mere kompleks, da både fodgængere, cyklister og biler er til stede.

Fra 2013-2018 mistede 403 personer livet i en trafikulykke, hvor en eller flere af de involverede kørte for stærkt i forhold til det tilladte eller forholdene.

I 28% af disse uheld var farten årsag til, at ulykken blev med dødelig udgang.

ANNONCE FOR AALBORGS NYE TAKE AWAY FESTIVAL

Støt lokalt og få Take Away mad fra en af byens gode spisesteder. Måske et stort stjerneskud fra Svalegaarden MEST, Risotto fra La Locanda eller flæskestegssandwich fra Den Bette Kro. Priser på enten 55 kr. eller 75 kr.

Læs mere her.

Efter politiets fartkontrol: Overskridelserne har været hovedrystende
Billedet er et arkivbillede

Del artikel

Andre læser også