Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter otte måneder på Boulevarden: We Feat er klar til at udvide

Af Stine Kjølby Christensen

Der er kun gået otte måneder, siden We Feat slog dørene op til et helt unikt koncept i byen.

Alligevel føles det nærmest, som om at de har ligget der altid.

Da Frederik og Benjamin d. 1. december 2016 præsenterede os for et helt nyt koncept i byen – sund take-away med 100% økologiske råvarer – var det ikke til at vide på forhånd, om Aalborg var klar til det.

I dag er der ingen tvivl: Det var vi!

Et menukort med fart på

Men trods den store succes og det stærke koncept, som fra dag 1 blev godt modtaget, har drengene ikke hvilet på laurbærrene.

Efter otte måneder på Boulevarden: We Feat er klar til at udvide

Allerede i marts måned blev menukortet udvidet med et shakes- og juicekort. Noget som lå Frederik og Benjamin meget nært, da de begge har en fortid hos Joe and Juice.

De gjorde det dog allerede klart dengang, at deres primære fokus var og fortsat ville være på maden.

Sidenhen er udviklingen fortsat, og senest med den såkaldte ”blogger-bowl”, som den farverige acai-bowl også omtales som bag disken.

Der er nemlig tænkt meget over æstetikken, så efterhånden er den blevet caféens mest fotograferede motiv.

Efter otte måneder på Boulevarden: We Feat er klar til at udvide

Inspirationen til den sommerlige bowl hentede drengene i Barcelona, hvor markedet for økologiske restauranter og caféer er langt større end det, vi ser i Danmark.

”Bærret stammer oprindeligt fra Amazones, hvor de vokser i regnskoven. Det er i sig selv propfyldt med antioxidanter – og når man så blender det med frosne bananer, bær, soyamælk og topper det med müsli og frisk frugt, så har man altså et måltid, der sprudler af sundhed!” fortæller Frederik.

Kødfrie retter er et hit

We Feat er især blevet budt hjerteligt velkommen af byens vegetarer og veganere, som inden åbningen savnede et sted, hvor menukortet bød på flere kødfrie alternativer.

Det fortæller Simone på 21 år, som lever som vegetar:

”We Feat har været en døråbner til et langt mere futuristisk madunivers! Som vegetar og superfood-entusiast kan det være en udfordring at finde spisesteder, hvor der findes et fornuftigt udvalg af vegetariske retter på menukortet.

Men det har det aldrig været på We Feat. Jeg kan altid få det præcis, som jeg vil,” forklarer Simone begejstret, imens hun sipper til sin matcha-latte.

Efter otte måneder på Boulevarden: We Feat er klar til at udvide

Sammensat af ernæringscoach

”Jo, selvfølgelig kan du dét!” er efterhånden blevet standardsvaret, når Frederik og Benjamin igen og igen bliver spurgt, om man overhovedet kan få kød hos We Feat.

For det kan man. Og også her er udvalget stort nok til at kunne mætte selv den mest sultne mand.

”Mange har stadig en idé om, at vi kun har veganske retter – men det er langt fra tilfældet. Vi har både kylling og oksekød på kortet.” siger Benjamin, og Frederik tilføjer:

”Alle blandinger er lavet efter den bedste overbevisning i samarbejde med vores ernæringscoach Pernille Stenberg. Ifølge eksperter skal man have 20% fedt, 25% protein og 55% kulhydrat – og det er også de råd, vi blander efter.”

Efter otte måneder på Boulevarden: We Feat er klar til at udvide

Én som også sætter pris på We Feat, og deres sammensætning af råvarer er AaB-spilleren Rasmus Thellufsen.

”We Feat er anderledes i forhold til så mange andre grundet deres ekstreme fokus omkring sunde madvarer og økologi. Jeg bliver i godt humør af at komme der, og samtidig er det en god hjælp til min kost, nu hvor jeg er fodboldspiller, og selv har fokus på dette område,” fortæller Rasmus.

Vil man virkelig have smæk på proteinerne, så foreslår Frederik, at man vælger ”The Farmer” og måske endda bestiller en ”The Johnny B” on the side.

Planer om at udvide

Ambitionerne for We Feat er og har hele tiden været store.

Drømmen er en landsdækkende kæde, som med tiden kan udvikle sig til at blive europæisk.

”Vi har allerede haft flere møder med investorer, og generelt bliver vi mødt af en stor interesse for projektet både i og udenfor Danmark.

Første mål bliver at fortsætte i Århus.” siger Frederik, og makkeren Benjamin er enig:

”Selvom vi hele tiden udvikler os, så føler vi alligevel nu, at vi ligger 85% fast på vores endelige koncept og ved, hvor vi vil hen med det. Det er et ret godt udgangspunkt, når man planlægger at udvide.” afslutter han.

Så hvor og hvornår vi kommer til at se den næste We Feat i bybilledet er endnu ikke sikkert.

Men det er én ting: Vi glæder os!

Se eller gense den sjove video, hvor Akari er på besøg i We Feat??

Del artikel

Andre læser også