Efter obduktion: Flere sygdomstegn i sjælden næbhval

Næbhvalen, der fredag blev der fredag blev fundet på lavt vand ud for kysten ved Voerså i Vendsyssel, var ikke rask.
Det fortæller Trine Hammer Jensen, som er dyrlæge ved Aalborg Universitet, til Nordjyske, efter at hvalen blev obduceret mandag her i Aalborg.
“Der var flere sygdomstegn, og man kan ikke pege på én dødsårsag. Jeg tror, der var flere ting, der spillede ind,” siger hun.
Nogle af tegnene på sygdom var skummende, mørkerøde lunger og blødninger i tarm og mavesæk.

Kan være stresset, da den døde
Til Ekstra Bladet fortæller hvalobducent og dyrlæge Aage Kristian Olsen Alstrup, at hvalen kan have været stresset, da den døde.
“Foreløbig har vi fundet nogle forskellige ting, der tyder på, at den ikke var frisk. Blandt andet havde den rigtig mange blødninger i tarmen. Det er både på indersiden og ydersiden af tarmen.
“Og det kan kunne for eksempel være fordi den har været stresset, da den døde.” siger han.
Skelettet skal overdrages til Statens Naturhistoriske Museum i København, mens kødet køres til forbrænding.

Fakta om næbhvalen
- ”Almindelig næbhval” er ikke så almindelig, trods sit navn.
- Seneste strandet 1992 i Stenderup Hage, Kolding.
- Der er kun noteret 11 strandinger af hvalen siden 1890. Dette gør eksemplaret særligt interessant