Efter nedrykning: AaB forventer kæmpe underskud

Lørdag eftermiddag blev det et faktum.
AaB skal spille 1. Division i næste sæson.
Det er ikke kun fans og spillere, der begræder nedrykningen. Regnskabet lider også under nedgraderingen.
Minus 45 mio. kr …
Efter nedrykningen fra 3F Superligaen nedjusterer AaB Boldspilklub A/S forventningerne til årets resultat fra niveauet minus 10 mio. kr til minus 20 mio. kr. til et resultat i niveauet minus 35 mio. kr. til minus 45 mio. kr.,” meddeler de i en fondsbørsmeddelelse.
Nedjusteringen henføres primært til reduktion i TV-indtægter, færre matchdayindtægter, nedskrivning af kontraktrettigheder samt lavere forventede transferindtægter.
I forventninger til 2023 er inkluderet en placering i toppen af landets næstbedste fodboldrække NordicBet Ligaen.
Det er AaB’s klare ambition hurtigst muligt at vende tilbage til 3F Superligaen.