Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter mange ugers nedlukning: På mandag genåbner Magasin

Af Stine Kjølby Christensen

Shoppeglade nordjyder kan godt begynde at glæde sig, for fra på mandag er det igen muligt at besøge Magasin.

De sidste mange uger har Magasin arbejdet på at indføre en række retningslinjer for kunder og medarbejdere, således det er sikkert og trygt at befinde sig i forretningen.

Fra genåbningsdagen vil der derfor blandt andet være tydelige markeringer, som skal sikre, at der holdes god afstand mellem kunderne, og der opstilles håndsprit rundt omkring i forretningen.

Derudover vil der flere steder i Magasin være restriktioner i forhold til antallet af personer.

“Vi kommer blandt andet til at gøre brug af et optællingssystem, som kan holde øje med, hvor mange kunder der finder sig i forretningen ad gangen, således vi sikrer os, at vi overholder myndighedernes råd og vejledninger.

Nu ser vi bare rigtig meget frem til at åbne og byde kunderne velkommen igen,” lyder det fra Tina Mikkelsen, der er Store Manager i Magasin Aalborg.

Der vil desuden være sikkerhedsvagter til stede i Magasin, som vil guide kunderne til at fordele sig rundt i forretningen og sikre, at myndighedernes retningslinjer overholdes.

Del artikel

Andre læser også