Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter måneders uvished: James Robertson åbner snart igen

Af Michael Qureshi

Det startede så godt i februar i år.

Kebabkæden James Robertson indtog Aalborg og Boulevarden med pomp og pragt.

Med en stor restaurant der til forveksling mindede om McDonalds og Burger King men med fokus på den gode kebab.

Et større team af personale fordelt på forskellige stationer og hurtig eksekvering af bestillinger.

Kødet var marineret i hjemmelavet opskrift, og restauranten fik en god modtagelse i Aalborg.

Men i november blev der pludselig lukket, og siden har der været helt mørkt på i de store lokaler, der engang husede Sunset Boulevard.

Genåbner efter nytår

Uvisheden var stor blandt stamgæsterne, fordi meldingen var sådan set, at man ville vende retur.

Og det gør James Robertson også. Det fortæller man til MigogAalborg, og i restaurantens vinduer står der også “åbner snart”.

“James Robertson er stadig i live, og vi beklager naturligvis for, at vi var nødt til at tage en kort pause.

Vi har prioriteret at forhandle med nogle nye partnere for at sikre, at konceptet fortsætter i bedste velgående i Aalborg og vi ikke drager til forhastede løsninger. Der har også været nogle nye retter, der skulle tilpasses menukort.

Så flere ting har spillet ind, men vi forventer, at vi genåbner straks efter nytår,” lyder det i et skriftligt svar fra James Robertson.

Kebabrestauranten har ellers forsøgt at revolutionere den klassiske opfattelse af et kebabsted. Da MigogAalborg tidligere på året tog på den store Durum-guide scorede James Robertson også høje karakterer.

Du kan se guiden her.

Nordjyske’s Take Away anmelder gav stedet fire ud af seks stjerner og på deres Facebook har de en 4,2 rating ud af 5 med en del gode anmeldelser.

Del artikel

Andre læser også