Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter løftet pegefinger: Politiet roser god opførsel i nattelivet

Af Michael Qureshi
Arkivfoto
Arkivfoto

Der var stor bevågenhed på nattelivet i Aalborg i aftes og efter midnat.

Fredag aften var der stimlet så mange mennesker sammen i Jomfru Ane Gade, at Nordjyllands Politi måtte ty til at få ryddet hele Gaden.

I løbet af lørdagen kom det også frem, at den kendte bar The Wharf havde haft en gæst fredag aften smittet med Covid-19. Det har midlertidigt lukket ølbaren indtil alt deres personale er testet og fået resultatet.

Derudover opfordrer de også alle gæster på baren fredag aften til at blive testet.

Ikke desto mindre var der stadig masser af mennesker i nattelivet lørdag, og politiet var også massivt til stede.

Efter løftet pegefinger: Politiet roser god opførsel i nattelivet
Fra aktionen fredag aften Foto: Privat

Alle har samarbejdet

Men konklusionen er heldigvis fra Nordjyllands Politi, at der var en generelt god opførsel.

Man roser den måde som folk havde taget den løftede pegefinger til sig og var ekstra opmærksomme på ikke at være for mange forsamlet et sted.

“Det har virkelig hjulpet, at vi meldte så klart ud efter fredag nat. Folk har lyttet til vores anvisninger.

De er kommet i god tid, de har holdt afstand, og de er gået ind på værtshusene i stedet for at stå og hænge udenfor.

Restauratørerne har været utrolig samarbejdsvillige, og det har alt sammen givet en rigtig god afvikling,” siger vagtchef ved Nordjyllands Politi, Henrik Beck til Ekstra Bladet.

Del artikel

Andre læser også