Efter lang tids varme: Kraftig regn rammer Aalborg
Det er lunt og tørt, hvis man bevæger sig uden for en dør lige nu. Sådan har det efterhånden været længe.
Men fra i morgen ser det ud til at ændre sig.
Det siger DMI til MigogAalborg.
“Det ser indtil videre ud til, at Aalborg får ret meget regn i morgen.
Det stopper sandsynligvis først omkring kl. 20-21 om aftenen,” siger vagthavende meterolog, Pernille Hansen.
Varslet, som DMI har udsendt, gælder i det meste af landet, men Aalborg ser altså ud til at blive særligt ramt.
“Jeg tror godt, at Aalborg kan forvente omkring 20 mm. regn mellem klokken 11 og 21 om aftenen,” siger hun.