Efter kraftig brand: Mand afgået ved døden
I går aftes rykkede beredskab og politi massivt ud til en lejlighed i brand på Vangen i Nørresundby.
En mand i 60’erne blev kørt til sygehuset i kritisk tilstand.
Nordjyllands Politi oplyser til TV2 Nord, at manden tirsdag aften afgik ved døden som følge af branden. De pårørende er underrettet.
Branden var så kraftig, at lejligheden udbrændte.
Der er også skader på flere af de omkringliggende lejligheder.
Det er endnu ikke klarlagt, hvordan branden er opstået. Det skal en brandundersøgelse nu afgøre.