Efter fire måneder: Café er allerede lukket igen

“Lukket pga. ny ejerskifte”.
Så kort og godt står der på et skilt i bygningen på Hasserisvej 133B, der nok er mest kendt for at huse Hasseris Bageri i mange år.
I december slog Mohamad Shamseldin dørene op til Café Sulten i lokalerne. Udover en café fungerede stedet også som pakkeshop.
Men nu er det altså slut – for nu.
Skiltet med “Café Sulten” er pillet ned på facaden, og fremtiden for lokalerne er nu uvis.
Skiltet på facaden kunne dog antyde, at det ikke er helt slut med Café Sulten.

Ejeren af Hasserisvej 133B, Bill Nielsen, fortæller til Hasseris Avis, at Mohamad angiveligt arbejder på at få en ny investor ombord.
Åbningen blev i sin tid udskudt ad flere omgange, og der har også været problemer med at overholde lokalplanen.

I den lokale Facebookgruppe, Hasseris Info-Tavle, har der været massiv kritik af både priser og kundebetjening.
MigogAalborg bringer naturligvis nyt, når vi ved, hvad der skal ske med lokalerne.