Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter en forrygende start: Kaffebar udvider menukortet

Det er knap og nap to måneder siden, at Arnessted Kaffehus slog dørene op i deKarls gamle lokaler i Gravensgade – men allerede nu har stedet valgt at udvide det, mange starter dagen på.

For nu er der nemlig kommet morgenmad på menuen.

Efter flere forespørgsler fra gæsterne kan du fremover få serveret morgenmad i kaffehuset frem til klokken 12 – enten som en klassisk morgenmadstallerken eller en mere let morgenmadsskål.

Efter en forrygende start: Kaffebar udvider menukortet
Efter en forrygende start: Kaffebar udvider menukortet

Morgenmadstallerkenen er holdt i den enkle, rolige stil, der kendetegner stedet: Blødkogt æg, skinke, ost (Gammel Knas eller Vesterhavsost), marmelade og en frisk bolle fra Vejgaard Bageri.

Den får du til 70 kr.

Ønsker man noget sødere og mere yoghurtbaseret, kan man vælge morgenmadsskålen med skyr og mascarpone, toppet med blåbær, banan og hjemmelavet müsli. Den koster 50 kr.

Man har med andre ord ikke opfundet den dybe tallerken, men blot indført nogle retter, som man i forvejen ved er populære blandt aalborgenserne.

Mad til alle dagens timer

Kaffen er naturligvis stadig hovedpersonen.

Filterkaffe, espresso, cappuccino, flat white og iskaffe brygges på bønner fra Holy Bean, og der er både komælk og havredrik at vælge imellem.

Efter en forrygende start: Kaffebar udvider menukortet

Resten af menukortet spiller videre på de samme tangenter.

Bagværket leveres fortsat i samarbejde med Vejgaard Bageri og varierer fra dag til dag, mens der senere på dagen er panini på menuen – også i en vegetarisk udgave.

Hertil kommer sodavand og øl fra Ebeltoft Gårdbryggeri, juice fra Dépanneur samt vin og bobler, som serveres på glas torsdag til søndag.

Med morgenmad på menuen har kaffehuset nu også fundet sin plads i dagens første timer – og givet endnu en god grund til at lægge vejen forbi Gravensgade, før klokken slår frokost

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.